Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Kristensen: St0det i dansk.
Jeg mener derfor, at den aksent, der ligger til grund
for det ældre stod, er en skarpt afskåren enkelt aksent. Og
det kan vel ikke være underligt, om den gamle forskel
mellem sammensat og enkelt aks. 1 allerede tidligt er
op-hort. Også Kock (Ark. VII s. 373) anser en sådan,
udjæv-ning som sandsynlig.
Og her får vi en god stötte for vor antagelse i den
made, hvorpå de stærke imperativer og præterita behandles.
For så vidt de oprindelig indeholder lang vokal eller lang
stemt kons. {slå*, lo-b, syng-] dro-g, sä-, flöj; sang-\ har de
överalt stod, og dette stod er opfattet som noget med dem
væsentligt sammenhorende, og derfor har det i dele af
ost-jysk endog kunnet brede sig til former, som efter ostjyske
lydlove ellers ikke skulde have stod.
Dersom således stödet er opstået for at fastholde en skarp
afslutning i stavelser, der på grund af, at de indeholdt en
lang stemt lyd, var tilböjelige til at få svag afslutning, så
forstår vi også, at der er en forskel i den geografiske
ud-bredelse, efter som efterlyden var helt eller kun delvis stemt
lang konsonant efter kort vokal. Men så er der også
mu-lighed for, at en senere opkommen, for stod modtagelig,
lyd-förbindelse kunde få stod i analogi med de alt
tilstedevæ-rende former. Dog kan også den modsatte mulighed tænkes,
at stödets indtræden som levende lydlov kun har varet en
forholdsvis kort tid. Og derfor kan måske betragtningen af
nogle herhen hörende fænomener bidrage til at bestemme
tiden for stödets opkomst.
I alt fald kort efter 1350 går i dansk gh, og f(v) efter
vokal över til hal v vokal (i, u) *) eller forsvinder. En diftong
må være modtagelig for stod, i alt fald er dette sandsynligt.
Men selv i det ellers så upålidelige rigssprog finder vi re-
1) Spor findes allerede i de ældste hskrr. (f. eks. leœrdagh Jy. 1. s.
172a, hovghræ (höjere) s. 2407, aughce aubst. s. 2522, taughel (hale) s. 265*,
aughee verb. s. 271, 272, 273).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
