Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Stödet i dansk. 59
af det lange a1). Og hvad formerne med o for a föran II
i Flensborg bylov angår, da viser de lige så lidt som de
med dem nöje saminenhorende nyjyske former hen til
for-længelse. En forlængelse föran II må stöttes med ganske
anderledes vægtige gründe, för den kan vinde tiltro. Jeg
har noget kendskab til jyske forlængelsesforhold og tror
besternt at kunne hævde, at en forlængelse föran opr. Il aldrig
har været til i jysk. Det i Fl. byl. opdukkende fenomen er
en overg. a > o föran II. En sådan övergång er vel heller
ikke utrolig, ti l (både det opr. dentale og det opr.
supra-dentale 2)) över flere steder i jysk en tilbagedragende
virkning på en foregående vokal. Således har opr. ia holdt sig
som ja, ja föran opr. Id i nyjysk (i gjœlde, hjæld, sjœlden
og måske flere ord); ja i nogle egne er et senerejœ (opstået
af œ efter palatalt k og g) også gået över til ja, ja (som i
kade, gilde, isl. kelda, gelda)3). At be varelsen (eller
övergången) i disse ord delvis skyldes vokalforlængelse, er vel
sikkert nok; men da en sådan övergång kun findes föran l
og det meget tilbagedragende r, må det vel også delvis have
sin grund i den efterfolgende lyds kvalitet. Dette er endnu
sikrere föran det opr. supradentale l i vestj. fjäle (undselig,
bly, sml. isl. fiålgr), hvor forlængelsen horer til et nyere lag,
end i ordene på Id. Ligeledes må det vel bero på det folg.
I (opr. supradentalt), at ordene på -ale i midtostjysk får ö
for væntet à svarende til rigssprogets ä. Hvorvidt derimod
den jyske form nalde*) svar. t. AM. 187, 8:vo nœtlœ, nœthlæ
beror på en sådan övergång, eller om det ikke snarere i
jysk har haft en anden afledningsendelse, så det ikke har
fået omlyd, tör jeg ikke afgöre.
^ Sml. også woxen Jy. 1. s. 533, 150*, og forrige note.
a) Jeg bruger disse betegnelser, uden forevrigt dermed at ville angive
lydenes kvalitet nærmere, da de nu én gäng or kendte.
3) Eksempler i Feilbergs ordbog.
*) Allerede Henr. Suso s. 528 nald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
