Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Oversigt over de norske bygdemål med et Kart af dr. Amund B. Larsen (Marius Hægstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hægstad: Anmälan.
101
Yarierende former som pt og ft (opt, oft), ps og fs (repsing,
refsittg), fn og mn (wefn, sœfn, sœmn), purr og þyrr, ó eller ú
som priv. part. (ávin, úvin), tilstedeværen af eller mangel paa
om-lyd af a föran bevaret u (hafuct, hpfuct; annur, Qnnur; mannum,
mgnnum), vokalskiftet med hensyn til udlyd i ubetonet stavelse
(c—i, o-^u, gjennemfört efter tildels forskjellige regler) eller
ens-artet endeise e—o eller i—u ofl. altsaramen forskjelligheder, der
fremdeles aabenbarer sig i de norske dialekter — kan paavises
allerede i de ældste överleveringer (ca. 1200 og udover td 1250)
og forfölges i senere oldnorske skrifter, om ena ofte med man ge
og lange afbrydelser paa grand af kiidernes sparsomhed.
De oldnorske skrifter (derunder breve) reprœsenterer i det
hele ikke en enkelt dialekt, men en flerhed af dialekter med
tildels ikke nbetydelig forskjellighed. Det blir framtidens sag at
bringe al den klarhed, som er mulig, ind i disse forhold; men det
vil allerede nu under behandlingen af vore dialekter vœre heldigt
og nöd ven digt — ikke mindst under den historiske behandling —
at tage hensyn til, hvad der foreligger.
Det eneste man i indledningen linder hos forfatteren
angaa-ende dette, indeholdes i en note paa side 8, hvor det heder: "I
oldn. brugtes i endelser sedvanlig e og i om hinanden, og
lige-ledes o og u — man rettede sig dog noget efter vokalen i
stammen, f. eks. helst i efter t, y og u, helst e efter a og o". Senere
i bogen karakteriseras vokalskifte af denne art som en "vaklen".
Denne opfatning er neppe korrekt. Vistnok findes der
skrifter (til eks. Norsk Homiliebog, Strengleikar, Kongespeilet Cod.
Arnm. 243 fol. B), hvor der uimodsigelig er vaklen mellem disse
endelser; men disse skrifters hele fysiognomi bœrer saa tydelig
præget af dialektblanding, at de ikke kan afgive nogen rettesnor
i denne henseende. Andre oldnorske skrifter, ligesom mængden
af breve til langt ind i 14:e aarh., viser derimod dels megen
konsekvens i denne henseende (til eks. Olafs leg. saga, Chr. udg.
1849, mange lo ve, 3:die haand i Didrik af Berns saga), dels saa
overveiende konsekvent holdning, at regler meget vel kan
op-stilles (til eks. Didrik af Berns saga 2:den haand, Thomas saga
erkibvskups)l). — Ja, selv for homiliebogens vedkommende har
det jo lykkes Wadstein at opstille regier for omhandiede
vokalskifte, om det end ikke har været muligt tilfredsstillende at for-*
klare de mange uregeimæssigheder satnmesteds.
Övergången fra det formrige oldn. til det mere formlette
’) Som et oplysende eka. herpaa kan an/öres, at medens intetkjönsord
af typen MÄrt" i Thom. s. som regel ender paa -e (f. ek8. rike, noteret 81
gg., rikt X g.) er endeisen i gen. »g. af disse samme ord -t*(«). Jeg har
noteret endelsen -is (uden hensyn til foregaaende lyds beskaÉenhed 102 gg.,
medens -ts förekommer 13 gg.). Heraf maa vel den slutning dragés, at bogen
reprœsenterer en dialekt, der ender nœvnte art af ord paa -e, gsg. -is. Og
undtagelserne maa vel indtil videre forklares saa, at de er fromkomne
under paavirkning af en dialekt med endelsen -es.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
