Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Oversigt over de norske bygdemål med et Kart af dr. Amund B. Larsen (Marius Hægstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Hægstad: Anmälan.
(raiddel- og) nynorsk forklares (sido 0) paa den maade, at man
be-gyndte at kassere endel af böiningsformerne og benytte de levnede
i deres sted. Selvfölgelig har dette gaaet for sig, men for en stor
del er förändringen skeet ad den vei, at forskjellige former paa
grund af lydudviklinger er bl even lige og dermed faidt sam men
til en, eller nye, bekvemmere former er fremrokset. — I östlandsk
blev jo tidlig (for 1300) kirkiunnar (gs.) til kirkiurnuer, senere
kirkiunnœ, hvorved sam ra en bland ingen med dat. sg. hirkiunni,
kir-kiunne lettedes, og dativen, som allerede för havde en sterk
stil-ling, fik et övertag, som bidrager til at forklare, hvorledes denne
kasus har formaaet at höide sig saa længe, inedens gen. sg. gik
af brng. — I Aslak Bolts jordebog x) har jeg fundet folgende
former af adj. "halfr" i hnnkjön:
nom. Jiolf 14" Ved siden af disse förekommer:
gen. — nom. half 4»4 (12 gg.)
dat. hálfre 83as gen. —
akk. haifua 22aa (5 gg.). halfwa 75» dat. halfue 8314
akk. half 77*-».
Man ser heraf ndviklingen af den nye form "half" i en
(væsent-lig) tron der sk dialekt. Nom. holf er gjennem analogi bleven half.
— Gen. maa (om den har været brngt) paa denne tid i A si. Bolts
sprog have hedet: haifua (<: halfuar < halfrar)a). — I dat. er r
bortfaldet: halfuc, hvilken form let maatte falde saramen med akk.
haifua. Herfra var vei en senere kort til half i alle de oblike
kasus (först sandsynligvis i akk. i stillinger som "bygt ßr(er) half
mörk") enten gjennem analogi eller apokope af -a.
Hr. Larsen inddeler de norske dialekter i 2 store
hoved-grupper: Öst norsk, som har wtykt V og "ligevægtsloven", og
vest-ncrsk, som mangler dette.
Han forndsætter, at den forskjel, paa hvilken han har bygget
denne inddeling, er meget gam mel, idet man kan se, at man
omkring 1500 ra an gesteds östenfjelds ikke kunde gjöre forskjel paa
oprindeligt 7* og rs 3), og at man wlidt efter 1300" (side 22 ned.)
begyndte at skrive œ istedenfor a efter lang rodstavelse. — For
det sidste punkts vedkommende kan trygt sættes "för 1300", som
det sees af formerne austen (o: austan) liggiœ, pœssere (dsf.)
Ho-vedö 1295 (D. N. II. 36); halfrœr (bis), pesser (»pf.) Aslo 1299
(D. N. II 47); hœnner (gs. pron.) Oslo 1300 (D. N. II. 59); pettœ,
eedœil), hœyrœy kirkiunœr, kirkiœn, Gunnœr, annterœ godrœ mannte
o6. Torstein bisp paa Hamar, ca. 1299 (D. N. I. 90). Der er for-
’) Udg. af P. A. Munch. Chrania 1852. Bogen antages skreven ca. 1440.
’) Saaledes: "saker längs wegar oc hardha weder atto" A. B.
115". Kfr. œfenlegar 1329 (D. N. V. no 77»), œilifuar 1842 (D. N. II 248*),
œferleghar 1346 (D. X. V. 191"), heilagha 1422 (III 661"), minna (pron.) 1430
(V. 507**). ewerdheliffha 1432 (V. 6111*), alle former fra Nidaros-breve.
*) Kfr. herrned navnet paa gaarden DoUtad i Vefsen (Helgeland),
hvilket skrives Dordstad og Dorrtad 1544 (D. N. XIII, 676), DoUtadh 1544
(D. X. XIII 677), mon kolhbroder (- kórsbrodir), Hadeland 1817 (D. N. II130’).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
