Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Oversigt over de norske bygdemål med et Kart af dr. Amund B. Larsen (Marius Hægstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hægstad: Anmälan. 103
skjellige omstændigheder, som tyder paa, at förändringen
nogen-steds er begyndt, hvor palatal vokal bar gaaet föran som i liggiœ,
sendœ.
Denne inddeling er allerede antydet af Ivar Aasen (Norsk
gramm. § 351 anm.), senere fremboldt foredragsmæssig af Hans
Boss samt i udförligere sammenbæng i J. A. Lundelis bekjendte
af handling i Antrop. Sekt. tidsskr. 1880. Skulde nærværende
an-raelder bemerke noget ved hr. Larsens inddeling, maatte det være,
at grænserne for "tykt V og ligevægtsloven ikke fal der sam men,
og at det vilde være mere praktisk kun at opstille en
hoved-grænse, om dette er muligt. Og ligevægtsloven synes at egne sig
godt for dette formaal. Her ved vil Romsdalen (som har "tykt l"
for Z, ikke for rd) blive at henregne til det vestlandske
sprogom-raade; saavel tonefald som ordformer i denne landsdels maal bærer
ogsaa et umiskjendeligt vestlandsk præg. Ligesaa blir Bamle cg
det (syd)vestlige Telemark at henföre til vestnorsk. "Tykt l" med
sine konsekvenser blir da at betragte som en östnorsk
eiendom-melighed, der imidlertid som en undtagelse ogsaa förekommer i
vestlandske maalförer, ligesom andre fænoraener (f. eks. dn (= nn),
vn, bdn (= mn) ofl.) blir vestlandske eiendommeligheder, som
til-dels förekommer i östnorsk. Nogen klar grænse, bygget paa
væ-sentlige forskjelligheder, mere tilfredss tillende end ligevægtsloveu
synes ikke at tilbyde sig *).
Side 29 skriver hr. Larsen: "Det reneste östlandsk overfbrer
paa de fleste steder den danneise af verbernes nutidsformer, som
tilhörer i-böiningen, til de verber, som hörer til a-böiningen, saa
at hastar der hedder for eks. kastar, ligesom d0’mer hedder
d0m-mor i nutid. Herfra undtages almindeligvis verber med ligevægt,
f. eks svara; disse beholder nemlig gerne vokalen i nutid ligedan,
som den hedder i infinitiv".
Hertil er at bemerke, at -a i endelsen af disse ord
östen-fjelds lydlovmæssig (ikke efter analogi) er svækket til ä og videre
til (e eller) o: hastar > hastar ;> hastar; ligesaa i fortid: ha statte ;>
hastade ;> hasta > hast o. Af forfatterens egen fremstilling paa side
40 fremgaar, at övergångsformen hastar fremdeles er adskillig
ud-bredt i de vikske maal, og at brugen af a i fortid först ophörer
henimod bunden af Kristianiafjorden. — I trönderske dialekter,
hvor ligeledes verber med (gammel) lang rodstavelse behandles paa
en lignende maade i nutid (haste), tiltrænges en anden förklaring,
da svækkelsen a til e ikke er lydlovmæssig i disse maal udenfor
Guldalen og Neadalen rent undtagelsesvis. Man skulde i
trön-dersk vente i nutid hasta, som det ogsaa heder i störstedelen af
Namdalen, i Stören, Meldalen og vestover, eller hast, som det
heder i Liderne. Her raaa derfor forudsættes enten paavirkuing
fra östnorsk (de nævnte overgangsdistrikter ?) eller en "overförelse"
efter analogi til «-böiningen; for en "overföreise" i disse dialekter
*) Denne opfatning er jeg kommen til gjennem samtaler med Hans Boss,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
