Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - II. Ynglingatals Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Storm: Ynglingatal. 113
Mælaren og 0stersöen), og Olav Tretelgja dör ved Vænern
(v. 33, jfr. ovenfor S. 110) ’). 0stenfor Sverige nævnes Esterne
(v. 29 og 30) og Sýsla (= Eysýsla, 0sel, v. 29). Endvidere
færdes de svenske Konger hyppigt i det nærliggende
Danmark, hvad der stemmer med oldengelske og olddanske Sägn:
Fjolner drukner (v. 3) i Trodes Bo" (d. e. Ledra), Dag bliver
dræbt paa "Vorve", som efter Fortolkernes Opfatning er i
Reid-gotland eller Danmark, Ottar falder paa Vendel i Jylland
"for Danernes Vaaben" eller i Kamp med to Jarler fra
"Fro-des 01and", d. e. Sjæland (v. 24); Jorund hænges ved
Lim-fjordens Kyst (v. 18), Domaide kaldes "Jyders Fiende" (v. 7)
og Eystein indebrændes af jydske Mænd (v. 27).
I flere af Versene om de svenske Konger udtaler
Dig-teren tydeligt, at hans Standpunkt er vestenfor Sverige: i
v. 22 siges den Oxe, som i Sverige stangede Egil ihjel, at
have levet "öster"; Rygtet om Dags Fald siges i v. 11 at
udbrede sig á austrvega d. e. i Sverige, ligesom Havet
asten-for Sverige kaldes austrmarr (v. 32). Dette stöttes videre
ved hans Oplysninger om de senere Konger fra det sydlige
Norge, hvor Förf. synes hjemme.
Den förste af de norske Ynglingekonger, Halvdan, dör
vá pótni", det bekjendte Landskab Toten paa Mjösens
Vest-side med det enestaaende og gamle Navn; han begraves i
Vestfold i "Skiringssal"2), som endnu i 14:de og 15:de
Aar-hundrede var Navnet paa Tjölling Herred mellem Larvik og
Sandefjord. Verset har i Skœreift i SMringssal, og Snorre
har opfattet Skœreið som et Stedsnavn, der dog nu ikke kan
paavises; Sophus Bugge har maaske Ret i, at skæreià er et
Appellativ, og isaafald bortfalder den nöiere Stedsbestem-
f) Om Skuta (v. 5) og Himinfjgll (v. 30) skal betragtes som
Steds-navne, kan vel være tvilsomt. Jfr. Noreen, Uppsalastudior S. 200, 209.
¾) K har Skirissal, samme Form som Fagrskinna A (fra c. 1350) og
Diplomer fra 1419 (DNorv. I no. G61) og 1445 (IX no. 295); Jpfr. og Fris.
har Skiringssal, ligesom Spgubrot (FaS. I 388), og dette synes at være den
ældre Form, mest beslægtet med det oldengelske Sciringesheal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
