- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femtonde Bandet. Ny följd. Elfte Bandet. 1899 /
119

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - II. Ynglingatals Geografi - III. Oldsagn i Ynglingatal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

G. Storm: Ynglingatal. 119

men da hans Forfœdre er knvttede til Vestfold, ligger den
Formodning nær, at Ragnvald har vœret Konge i Vestfold
(Snorre) eller dets vestlige Dele (Hauk Erlendssön).

III. Oldsagn i Ynglingatal.

Ligesom Digtets geografiske Skueplads er Egnene om
Ostersöen (Danmark og Sverige) samt — for de senere Dele
— det sydlige Norge, vil den sagnhistoriske Begrænsning i
det væsentlige falde sammen hermed. Af danske Oldsagn
kjendes Sagnene om Frode (v. 3), om Hjadningerne (Hogne
v. 30), om Hagbard (v. 18) og Signy (v. 12). Spredte Spor
af tyske Oldsagn findes, som godt kan være naaet til Norge
över Danmark. Saaledes nævnes i v. 30 Jónakrs Sönner og
deres Sorg (o: at de blev stenet); men da dette Sagn
allerede antydes af Jordanes c. 550, kan det meget tidligt være
naaet til Norden, uafhængigt af Volsungedigtningen. Et
andet Spor er, at en Konge af Ynglingeætten kaldes
"Bud-lungr" (v. 36. 38), hvilket viser at Atles (Attilas) Slægtskab
med Budle (Bleda) har udviklet sig paa samme Maade som
i de nordiske Heltedigte, uden at man sikkert deraf kan
slutte, at netop d e Digte, som vi kjender, har foreligget
For-fatteren. Af Ordene trgllkund Grimhilldr (v. 5) om "Mara"
har Bugge troet at kunne slutte, at Digtets Forfatter kjender
Volsungesagnene i den Form, hvor Gudruns Moder
Grimhilldr er tryllekyndig. Denne Slutning synes mig ubegrundet,
da Sammenligningspunktet egentlig svigter; det er jo ikke,
som i Volsungedigtningen, en tryllekyndig Dronning, men
det er den troldebaarne Mare, som gives Tilnavnet
Grimhilldr; hvis dette Ord hörer sammen med Volsungedigtningen,
ligger det dog nærmere at tænke paa den tyske Chrimhild
end paa den nordiske Gudrun’s Moder og isaafald i Digtet
söge Vidnesbyrd om en ældre Form af Volsungedigtningen;
men da Grimhilldr netop er Troldkvindenavn, kunde Navnet
her være ægte nordisk. Iallefald bliver det usikkert i disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1899/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free