Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - III. Oldsagn i Ynglingatal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
120
Gr. Storm: Ynglingatal.
spred te Træk af tysk Digtning at söge noget kronologisk
Holdepunkt.
Vigtigere er, at Digterens Sagnkundskab ogsaa omfatter
norske Sägn, hvad der jo er naturligt for en Digter, som
kvæder om Vestfoldske Smaakonger. Han kalder v. 18 Kong
Jorund "Gudlaugs Bane" og forudsætter derved samme Sägn,
som Eyvind Skaldaspilder behandlede nærmere — om Kong
Gudlaug fra Haalogaland (v. 16—17). Og selv om man
vilde tro (hvad der ikke er umuligt), at först Eyvind har
henfört denne Konge til sin Hjemstavn, findes dog i Digtet
en anden norsk (vestlandsk) Sagnfigur i Kong Halv, hvis
Död i liden antydes i v. 8. Sagnet om Kong Halv i
Ro-galand (eller Hordaland) kan godt være historisk, da
histo-riske Sagaer kjender hans Sönnesönner som isländske
Land-namsmænd fra c. 880[1]; Halv har altsaa levet ved Aar 800
eller i Begyndeisen af 9:de Aarhundrede, og hans tragiske
Skjæbne gjorde det naturligt, at Digtningen greb den. Det
er ganske rigtigt, som Bugge siger, at "intet Eddakvad bruger
en Kenning, som henviser til et særligt norsk Heltesagn";
men naar han heraf slutter, at Ynglingatal er yngre end
de Eddakvad, med hvilket det ellers har Beröringer, synes
Slutningen ikke sikker. Norske Digtere maatte vel, om de
vilde, til enhver Tid kunne bruge Kenninger fra sit eget
Omraade. Det förekommer mig sikrere i Ytringen "Halvs
Bane" om lid at söge et nationalt Moment, det vil sige, at
hævde, at da Ynglingatal henviser til et norsk Sägn fra det
vestligc Norge, maa Digteren være kjendt eller maaske
födt og opfostret der.
Digterens sagnhistoriske Sagnkreds er altsaa ikke blöt
Sverige, Danmark og det sydlige Norge, men enkelte
Smaa-træk viser hen til Tyskland og det vestlige (maaske ogsaa
det nordlige) Norge. Derimod finder jeg intet Spor, som
viser udover disse Lande, f. Ex. til England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
