Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - VIII. Bugges Hypothese om Ynglingatals Oprindelse i 10:de Aarhundrede paa de britiske Øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GL Storm: Ynglingatal. 139
var fordrevet fra Northumberland, sluttede sig til ham
sammen med 4 andre Vikingekonger og faldt med ham ved et
Angreb paa England (Northumberland). Han knyttes ellers
ikke paa nogen Maade til England, og hans Slægt nævnes
kun i meget sene Kilder (Mathæus Paris., Chron. majora I
458 *)), som ganske urigtigt gjör ham til Eiriks Broder. Der
er altsaa Frihed til at gjætte paa, at han stammede fra
Vest-foldkongerne og f. Ex. var en Sönnesönssön af Olav
Geirstad-alv; men denne Antagelse har intet att stötte sig til, den
kan hverken begrundes eller sandsynliggjöres.
Derimod kan der anföres Grunde imod Hypothesen. I
Digtet selv er der intet, som peger mod England; der findes
intet engelsk eller engelsklignende Ord, intet engelsk
Old-sagn eller geografisk Navn, medens vi fandt meget, som viser
hen mod Norden selv og specielt mod Vestfold som dets
Hjem.
I Digtets Betegnelse af Ragnvaldr som reiftar-stjóri
(Vognstyrer) har dog Bugge fundet et Ord, som "kunde være
brugt om en norsk Konge i Britannien af en Skald, som
var kjendt i Irland, thi irske Hövdinger kjörte i gammel Tid
i Vogn, navnlig til Kamp". Jeg tvivler meget paa, om dette
Argument er holdbart; jeg har ikke fundet, at den
gammel-keltiske Stridsvogn brugtes i 9:de eller 10:de Aarhundrede i
Kampe mellem Irer og Nordboer, saa det synes ikke videre
naturligt for en Skald, som var kjendt i Irland, af den
Grund at betegne en samtidig Konge som Vognstyrer.
For-udsat, at Oversættelsen er rigtig, finder jeg det ikke saa
usandsynligt, at man kunde kalde en Konge i Vestfold
"Vognstyrer". Thors Kjærre, som kjöres med Bukke, kaldes i et
Vers af Kormak fra c. 955 reift) man behöver altsaa ved reift
ikke netop at forstaa et saa overmaade elegant
Befordrings-middel. Men en Kjærre maatte dog kunne benyttes paa Veiene
f) Sæd vanlig vis citeres den endnu senere saakaldte Mathæus af
West-rninster (= Flores Hist. I. 503).
ARKIV »ÜR NORDISK »ILOLOGI XV, KT FÖLJD XI. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
