Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: J. Jakobsen: Det norröne sprog på Shetland, The dialect and place names of Shetland (Finnur Jónssson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 F. Jonsson: Anmälan.
ingen, der nægter, at der er forskel på det gamle klassiske sprog
og nutids isländsk, ikke alene m. h. t. den radikale forskel, der er
på udtalen nu og i oldtiden, men også m. h. t. den betydelige
forskel. der virkelig eksisterer i leksikalsk og grammatisk henseende.
Det vilde derfor være berettiget, at göre forskel på oldislandsk og
nyislandsk, hvad jo også raange gör. At der i den klassiske
lit-teraturperiode (12. og 13. årh.) også var en ikke ringe forskel på
norsk og isländsk, er uomtvisteligt, skönt dette æmne endnu kun
lidet er behandlet. En grundig unders0gelse vil formentlig kunne
vise, at forskellen måske er större, end man har tröt, ikke alene
på det grammatiske område, men også i fraseologisk henseende.
Det vil blive uundgåligt, efter som tiden skrider fremad med dybere
indsigt i sagen, at skælne mellem norsk og isländsk. Det er
derfor meget uheldigt at f0lge det princip, forf. i så henseende har
fulgt, da det må siges at være vildledende. [Endnu værre og
urig-tigere er en betegnelse som oldnorsk om hele litteraturens sprog
(Fritzner kaldte so:?) bekendt sin ordbog for "oldnorsk", skönt
dens allerstörste del naturligvÍ6 er hæntet fra rent isl. værker)].
— I 0vrigt giver forf\s sammenstillinger forholdsvis sjælden
lejlig-hed til kritiske bemærkninger. S. 25 synes det at være undgået
forf., at ordet brúnklukka findes i isländsk; det havde været en
god pendant til Norns hornklok og fær. svartaklukka; ligeledes
findes tindabikkja (s. 44) i isländsk.
I flere tilfælde er sam mens tillingerne næppe rigtige, skönt
det er vanskeligt, at finde på noget bedre. Således er ufrom(a)li
næppe — no. flumpcleg; fœrdaldk næppe ^feräálag, men feräalok
’rejsens afslutning’, der passer nok så godt i det citerede udtryk:
"du’s made a fœrdahk" Met er en net rejse, du har gjort’. Vokalen
e taler vel næppe afgjort herimod. Hélskin er næppe (forf. "måske")
en forkortelse af no. helscknekk (s. 29), holband sikkert ikke no.
hogold (isl. hbgld)\ bakalist kan ikke være et *bakkalist i udtr. "to
geng aboot de hale bakalist" ’at S0ge vidt og bredt’, ’egl. vistnok
at gå längs hele kystkanten*. List i denne förbindelse vilde på
det nærmeste være uforståligt. Untili er uden tvivl — óþíSligr
(ikke: óþýSt-, s. 42). Skulde ikke også var ’randen af læben’ (s.
32) være = isl. var ntr. ’randen’ på en spade f. eks.? 6?r¾p-rain
sammenstilles (s. 75) med no. grop ’kornet masse’. Rigtigere er
det uden tvivl at identificere ordet med grop ’procella’. Gjol (78)
er snarere isl. gjöla ’k0lig blæst\ M. h. t. er g ’at tirre’ (s. 117)
"isl. *) og fær. ar ga i no. arga og erga", må det erindres, at der
haves isl. ergja, netop i betydningen "at drille, göre en ærgerlig".
— Endelig skal bemærkes, at VQSt ikke alene er et poetisk udtryk,
men et almindeligt prosa-ord (s. 93); det samme gælder áll (sst.);
all er endnu almindeligt i isl. talesprog. Således kunde der være
en del at bemærke hist og her, men, som sagt, opgaven var meget
*) Isl. arga i den betydning kender anm. ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
