Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagnet om Harald hårfagre som ”Dovrefostre” (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pinnur Jonsson: Harald hårfagre som "Dovrefostre". 265
Sn. Stnrl. Hist.-skr. s. 73—5) og har for så vidt ingen
selvstændig betydning; fra mundtlig fortælling har den forste
optaget Dovresagnet. Om þættir’ne er ret meget ældre end
Fiatobogen selv, turde være tvivlsomt. Det er i hvert fald
sikker†, at sproget og fremstillingen i Dovreafsnittet er så
uklassisk, at det ikke kan pege tilbage til en kilde, der er
ældre end 1300, og der er ikke den fjærneste grund til at
antage et ældre, i klassisk sprog affattet Dovresagn.
Flóamannasaga horer til de yngste slægtsagaer og er
i hvert fald ikke ældre end fra slutningen af 13. årh. Dens
begyndelse, hvor bemærkningen om kong Harald findes, er
ligefrem udskreven af Landnáma s. 300—1, ligesom alle
sagaens slægtregistre. Men Landnámas tekst er interpoleret
i sagaen, således med Aslaugs slægtregister helt op til Sigarr
"en sön af Odin, der rådede for Asgård(l)". I Landnáma
står der nu blöt, at Halfdans og Ragnhilds sön var "Harald
hårfagre"; dette fandt sagaens forfatter var for simpelt, og han
indskyder ätter en bemærkning om Haralds ovrige tilnavne.
At anse, at disse er tagne fra en anden og ældre
Landnáma-tekst er ganske forfejlet; hvis der ikke foreligger en in
ter-polation fra forfatterens side, har vi kun med en ung
interpoleret Landnáma-tekst at göre, hvilket omtrent kommer ud
på et for Dovresagnets vedkommende.
Orms þáttr er ligeledes meget ung’ og ikke ældre end
Flóamannasaga; den er fuld af efterklassiske
æventyrmoti-ver og fornaldarsaga-agtige bedrifter. Den begyiider med at
omtale Ketil hong og grunden til hans flugt fra Norge
(hævnen över Torolf Kveldulfsson), hans ankomst til Island
og hans sönner. Denne indledning er nu så at sige ord til
andet taget fra Egilssaga, af et handskrift, der har hjort til
W-klassen. "Han blev uenig med kong Harald Dovrefostre"
er þáttr-forfatterens korte udtog af Egilssagas udforlige
be-retning; tilnavnet stammer altså bevislig fra ham (ikke fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
