Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Olrik: Amledsagnet pà Island.
ad sin faders dödskamp, og får — som galning — lov at
leve. Senere, da kongen spörger ham, hvad smerte han felte
ved sin faders ded, svarer han, at det var værst i bagen.
2) Til Brjámssaga svarer ligeledes hævnens udferelse: han
tildanner trænagler, lister sig ved gildet ind under bænkene
og fæster hirdmændenes kapper fast til sæderne, så de ikke
kan rejse sig; da A. under arbejdet udspörges om hans
mening med det, giver han det samme selvmodsigende svar
som i æventyret: "til at hævne fader og ikke at hævne fader"
(her har Jiriczek kunnet rette den forvanskede læsemåde i
sagahåndskriftet ved hjælp af æventyrets liefna pápa, ekki
hefna pápa). 3) Der er også overensstemmelse mellem to
optrin i æventyret og i sagaen, hvor A. felger kongens
husfolk ud på arbejde; han aner, at der vil opkomme storm,
og antyder det i en bemærkning, som for de andre synes
dåresnak. Sel ve hans sætning lyder forskellig; i æventyret
siger han vind og ei vindi\ i sagaen: vindur er kominn
i vatn, vindur atlar úr vatninu og senere t kvöld renna
forsar aptur en einginn niftur (han tænker nemlig på
stormen, som vil standse strömmene i deres leb). — Det fremgår
heraf, at vi genfinder netop alle Brjám-æventyrets optrin i
Ambalessagaen, undtagen den række svar, der herer hjemme
i det almen-europæiske tosse-æventyr.
En anden gruppe af træk er den, der stemmer enten helt
eller dog væsenlig med Sakse. Vi finder her i sagaen,
lige-som hos ham, at A.s moder må ægte sin husbonds
drabs-mand; vi finder A.s samtale med hende i sovekammeret, og
den lurende hofmand, der bliver stukken ihjel og kastet for
svinene; vi finder hele A.s udenlandsrejse med det ombyttede
brev, lydende på at han ikke skal hænges men have kongens
datter; her genfindes også det afsnit, som Sakses fortælling
har lånt fra folkeæventyret om de kloge stalbredre, nemlig
med bredet der smager af lig, med kongen som horesön; A.
får så kongedatteren, drager frivillig og ene hjem, skæmter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
