Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Olrik: Amledsagnet pà Island.
da en boglig syssel med Sakse vel næppe er begyndt för
efter midten af 16 de årh. bliver der et meget kort åremål
til denne fortællings udvikling1). Når både Detter og
Ji-riczek har tænkt sig en fyldig isländsk tradition af en vis
sagakarakter og i indhold ret ligeartet med Sakses, så står
herimod den kendsgerning, at de eneste mundtlige
overleve-ringer, hvorom vi ejer vidnesbyrd, er ubetydelige og
amme-stueagtige æventyr; en fyldig, med Sakse samstemménde
for-tælling optræder vitterlig ikke för end den stærkt literære
Ambalessaga.
Men ved siden af disse ydre vidnesbyrd står de indre.
De træk, som sagaen har fælles med Brjámhistorien, danner
i sig selv et fuldstændigt Amlodeæventyr, af ægte folkelig
karakter; og alt hvad så sagaskri veren umager sig for at
skabe lignende pudsige ytringer af Amleds dårskab, nytter
det ikke: de folkelige replikker står her med en fynd og
kraft, som hverken nås, når fortællingen stemmer med Sakse,
eller når dens forfatter går på egen hand. Indenfor
Amba-lessagaen træder altså de ægte folkelige bestanddele skarpt
frem ved deres egen indre ejendommelighed.
Som anden kilde er da Sakse benyttet, næppe således
at förf. har haft hans tekst ved siden af sig (jf* Jiriczek
104 ned.), men således, at han har benyttet den efter
tid-ligere læsning eller genfortælling. Netop i samme egn af
Island, hvor Ambalessagaen har hjemme, lå bispesædet og
’) På Island nævnes en "Saxo i látinu" 1589, da Odd Einarsson
övertog Skålholt "bispestol. Dr. Jon J>orkelsson, der har vœret så velvillig at
give mig denne oplysning, tilföjer, at "bogen må have været der i hans
for-gængers, Gisle Jonssons, tid (1555—87), og da biskoppen siges ikke at have
forstået latin, er den muligvis anskaffet endnu tidligere. Men der var vel
skolemestere eller andre, som havde interesse af den latinske bogs
anskaf-felse. At man på Island skulde have haft Sakse i middolalderligt
handskrift, medens der i sel ve Danmark ikke kendes et eneste Saksehåndskrift
yngre end 1340, og de gamle eksemplarer, der fandtes, var næsten
uopspor-lige, — tör ligge udenfor rimelighedeus grænse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
