Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Amledsagnet pà Island.
375
Stævns i Sælland); amlingestikker synes at være en
förvanskning af amledestikker el. lign. (o: sådanne stikker, som
Amled var i stand til). Der er her en ganske ejendommelig
afskygning i ordets betydning: det danske amlingestikker
bruges om narrestreger, der går ud över nogen, har nogen
anden til bedste; dette svarer til Amleds karakter i det
danske sägn hos Sakse. Det isländske amloài adskiller sig
fra Sakses skildring ved ikke at kende forstillelsen eller
bedraget; det har rent ud betydningen "idiot". Men heri svarer
det netop til den isländske folketradition, både til
Brjáms-saga, der slog ham i hartkorn med de rene æventyrtosser, og
til Ambalessaga, der lader ham være tåbe eller askepot lige
fra sin födsel. Den slutning, der kan uddrages heraf, er, at
det isländske amlóði, "idiot", ikke udgår fra Amledsagnet i
en skikkelse som den, hvori Sakse kender det, men fra den,
hvor det er sunket ned til et almueagtigt skæmteæventyr.
Men hvis det isländske amlócfi udgår fra et sådant
æventyr, er rimeligvis det samme filfældet med ordets brug
i Norge, Sverig og Nordengland, i ganske samme betydning:
vi får, om ikke et afgörende bevis, så dog en stærk
formod-ning om, at der omkring i disse lande har levet
Amlode-æventyr af en lignende almueagtig karakter. Og efter selve
det gamle heltesagns egen natur er der intet i vejen for, at
det omkring hos alle de nordiske folk, forsimplet og
forgrovet, kunde synke ned i almuens æventyrforråd.
Vi har i. hvert fald i Amlodeæventyret et mærkeligt
eksempel på, hvad et gammelt sagnstof kan udvikle sig til
i folkeoverleveringen.
Sluttelig må jeg göre opmærksom pa, at GollancVs
"Hamlet in Iceland" i sin udferlige indledning også indeholder et
fors0g på at give ganske nye bidrag til Am ledsagnets
udvik-lingshistorie. Sagnets "nnytisko" urform mener han at finde
antydet i Snæbjerns vers, uden at han dog tör betegne denne
sägn form i det enkelte. Sakses tekst tillægger han en ret betinget
værd til sagnets vurdering, idet Sakse selv skal have indskudt
fortællingen om guldet skjult i træstave; han har lånt den fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
