Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik) - Á við og dreif (Janus Jónsson) - Smáathugasemdir vid fornan kvedskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
376 Janus Jonsson: A vid og dreif.
Brutussagnet, som han — if0lge Gollancz — har bènyttet hertil i
tre redaktioner (Valerius Maximus, Livius og Zonaras). Ogsà
sag-nets förbindelse med Jylland regnes for senere udvikling. Derimod
skal dets oprindelse knytte sig ’ i höj grad til de britiske 0er.
Först er der Amledsagnets lighed med det nordengelske sägn om
Havelok den danske, dels i en række mere almindelige træk, dels
i krigslisten med at opstille de faldne krigere som levende. Da
nu Haveloksagnet ifolge Storms unders0gelser har sit udspring fra
den nordiske konge i Nordhumberland Olaf Kvaran (optræder 925
—980), anses Amledsagnet for at have samme historiske udspring;
og denne tanke bliver senere udformet således, at Haveloksagnet er
opstået hos keltiske beboere af Nordengland, Amledsagnet hos
nordisk befolkning i Dublin. Endvidere genfindes Amlócti i navnet
pa en nordisk kriger, der i et slag 919 fældede en irsk konge
Niall Glundub, nemlig Amhlaidhe; og denne menes ätter at måtte
identificeres med sejrherren i samme slag Sigtrygg Gale, idet Gale
opfattes som beslægtet med oldn. gálinn og altså enstydigt med
amlócti. Dette sidste ord, mener Gollancz, kan ikke forklares
til-fredsstillende ud af nordiske sprog, men må være samme ord som
irsk amhlair, "tåbe". Denne kong Sigtrygg forudsættes at være
kaldt af Nordboerne "gale" (= galinn), af Irernes atnhlair —
amhlaidhe — amloäi; han var fader til Olaf Kvaran; og Amledsagnet
har da sin oprindelse dels fra faderen Sigtryggs tilnavn og
karakter, dels fra sönnen Olafs kamp for at genvinde sit fædrenerige.
Alt dette er meget sn’ildt sammenstillet; men sandheden deraf
er ikke så indlysende. Forf.s ævne til at skelne den almindelige
lighed fra det individuelle slægtskab synes usikker; fra et blöt
li-terært fænomen kan han dragé vidtgående sagnhistoriske slutninger;
og ligeledes hans sproglige slutninger bygger mere på en
otn-trentlig end på en udtömmende lighed. Som en almindelig dom
kan jeg udtale, uden at jeg her har lejlighed til at begründe den,
at næppe et eneste led i forf.s store slutningskæde har nogen
af-görende sandsyn lighed. Men det er vel muligt, at man i hans
möjsommelig saramenbragte materiale kan finde et eller andet, der
kan tjæne til i fremtiden at kaste noget lys över sagnet.
Axel Olrik.
| Smáathugasemdir vid fornan kvedskap[1].
I. Jómsvíkingadrápa Bjarna biskups. Jómsv. dr. tf.1–4, er ritad svo i Fms. XI. (sbr. utg. Carl af Petersens af Jómsvíkingasögu): [1] Professor Finnur Jónsson har läst korrektur till denna avhandling. << prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >> Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/anf/1899/0384.html 
|