Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Nygaard: Verbets stilling.
af saadan vegt, at der ikke, som ved de övrige sætningsled,
skal en særlig sterk fremhævelse til forat bringe det foran.
Men saa mener han ialfald, at "overalt hvor verbet skal
fremhæves, fremdeles hvor det först træder frem for den
talendes bevidsthed, og hvor en fortællings eller fremstillings
fremadskriden hovedsagelig beror paa verbet, begynder det
sætningen". Hertil er at bemerke, at hvad udsagnssætninger
angaar, hænder det ganske vist, at verbet sættes först, fordi
det udhæves med eftertryk. Naar det heder SE. 77, 27
(Egilssons udg.): veitti nu h9ndin fætinum, er det klart, at
der tales med bestemt henvisning til, at man tidligere har
negtet, at haanden nogensinde hjalp foden Q>eir segja, at J>at
var alls ekki, at fötr styddist vid h9nd), men at der nu var
syn for sagn. Det er utvilsomt, at verbet skal akcentueres
ved sin stilling ogsaa Hkr. 694, 34: tyn eigi manninum,
herra! sjá nu allir, at J>ti ert miklu betr syndr, og SE. 33, 17:
felt hefir hon J>á menn, er mér hafa litizt eigi tisterkligri,
en |>6rr er. Men saadanne udtryk er i virkeligheden, efter
hvad jeg har observeret, sjeldne (udenfor de sammensatte
tidsformer) og kan derfor kun tillægges liden betydning
til forklaring af den store masse af tilfælde, hvor verbet
begynder sætningen.
Jeg tror heller ikke, at forklaringen kan söges i, at verbet
"först træder frem for den talendes bevidsthed". Lad os tage
et exempel blandt hundrede: Håkon för nordr til
|>ránd-heim8, var hann £ar til konungs tekinn; váru |>eir Eirfkr
um vetrinn bádir konungar f Noregi. En eptir um varit
drö hvárrtveggi her saman; vard Håkon miklu fJ9lmennri;
så Eirikr J>á engan sinn kost annan en flyja land, för hann
J>á á brott med Gunnhildi konu sina ok b9rn l>eira (Eg.
212, 20 fgg.). Efterat der er fortalt, at Haakon for til
Trondhjem, træder ganske vist prædikatet först frem for den
talendes bevidsthed, nemlig at han blev taget til konge,
men saa hefter tanken sig ved de to personer, idet det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
