- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sextonde Bandet. Ny följd. Tolfte Bandet. 1900 /
219

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nygaard: Verbets stilling.

219

Det maa dog merkes, at ved personalpronomener kan i
denne forbindelse alene tænkes paa pron. af 1:8te og 2:den
person. De saakaldte 3:die pers. pronomener (hann, hon —
peir, pær, pau) er, hvor det gjælder ordstilling, at stille
sammen med de nominale subjekter.

Endelig maa fremholdes, at det i oldn. ikke gaar an at
regne ord som på, nu o. s. v. til "proklitiske partikler".
Disse er altid sterkt betonede og har for sprogfölelsen vistnok
aldrig tabt sin egentlige betydning, selv hvor de staar paa
grænsen til at blive en slags overgangspartikler. Til det
moderne: "der var engang en månd"; "es war einmal ein
Mann", findes i det norröne sprog, som ogsaa af Braune
be-merket, intet tilsvarende.

Efter min mening forholder det sig paa fölgende maade
med verbets stilling i sætningen i det norröne sprog:

A. Hovedsætninger.

I. Udsagnssætninger.

Den normale stilling er: subjektet paa l:ste
plads i begyndelsen af sætningen, verbet paa 2:den.

I subjektlöse sætninger og sætninger med udeladt
ubestemt subjekt bliver det da den normale stilling, at
verbet indtager liste plads.

Men verbet stilles foran subjektet i fölgende
tilfælde:

1. Meget ofte, naar subjektet er pers. pron. af
l:ste og 2:den person.

Oprindelig har formodentlig disse pron. regelmæssig været
suffigerede eller satte enklitisk efter verbalformen (forsaavidt
man idethele har fundet det nödvendigt at tilföie dem), og
de stilledes kun foran, naar de udhævedes ved eftertryk.
Senere har analogien med nominale subjekter bevirket, at de
kunde stilles foran ogsaa i andre tilfælde. I det alm. sprog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1900/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free