Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Nygaard: Verbets stilling.
Efterskrift. Siden jeg paa filologmödet 1898 refererede
hovedindholdet af Ovenstaaende, har jeg læst "The order of words
in old Norse prose by Ludwig Bernstein. New York 1898 (?)".
Dette er et nyttigt arbeide, ikke mindst for den, der er orienteret
i emnet og her faar leilighed til at sammenligne og kontrollere
sine iagttagelser. Men der savnes deri ikke lidet, som efter mit
skjön er vigtigt og karakteristisk; andet er nævnt i forbigaaende,
saa det ikke falder tilstrækkelig i öinene, medens adskilligt, der
er af mindre vigtighed, er behandlet med u nödig bredde.
Torf. sees for sit öiemed at have gjennemgaaet 80 sider af
Snorres Edda, 100 sider af Olafs saga Tryggvasonar (i Fornm.
sQg. I) og vei 50 sider af Byrbyggja saga. ’This has been thought
a sufficiently large amount of prose, upon which to base a
discus-sion of the order of words; in faet 100 pages might have done as
well". Ganske vist, paa 100 endsige 200 sider af god folkelig
prosa vil man nok i regelen kunne finde det meste af, hvad der
er af betydning for spörgsmaalet. Naar man blot var istand til
at faa alting med; men det gjör man aldrig med engang, og jo
mere ukjendt feltet paa forhaand er, desto mere udsætter man sig
for tilfældige og misvisende indtryk. Jeg tror, at det er den
sikreste fremgangsmaade först med omhu at vælge et lidet kvantum
til gjennemgaaelse, med nöiagtighed notere, hvad der i dette er
af betydning og saa sammenarbeide resultatet af denne
under-sögelse. Men derefter bör man pröve rigtigheden af det
fore-löbige resultat, idet man gjennemgaar et nyt, ikke for indskrænket
udvalg af forskjellige skrifter. Under denne prövelse vil det vise
sig, at der er adskilligt, som man fra först af ikke har merket
sig, og at baade et og andet stiller sig i et andet lys end
tidligere. Jo oftere man saaledes kontrollerer sig selv, des tryggere
vil man fole sig, men negtes kan det rigtignok ikke, at der nerved
er den fare, at man ved gjentagne gange at blive opmerksom
paa större eller mindre feil og ufuldkommenheder i sit arbeide kan
blive saa skrupulös, at man sent eller aldrig naar til at blive
færdig.
Med hensyn til de punkter i hr. B’s afhandling, der berörer
det ovenfor omhandlede spörgsmaal om subjektets og verbets
gjensidige stilling, skal jeg bemerke:
1) Porf. hævder som jeg, at i uafhængige
udsagnssæt-ninger er den normale stilling subjekt + prædikat (pag. 2).
2) At subjektet i omvendt (inverteret) ordstilling sættes efter
verbet, forklares vistnok rigtig deraf, at man har fundet det
nöd-vendigt ikke at lösrive den til verbet horende bestemmelse fra
dette. Den normale stilling er, at substantiviske og adverbielle
bestemmelser til verbet sættes efter dette. Men "if it be true that
the verb-modifier (object and adverb) must follow the verb, which
it modifies, thus showing the strictest possible local and lo gi ca 1
coherence with it, will not that very modifier, if for some reason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
