Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Bugge: uilinispat.
a 3: sakumukminifjathuariaR —. Der staar pat
umiddelbart foran det spörgende Pronomen, til hvilket det henviser.
Det samme er Tilfældet den eneste Gang, Formelen
forekommer i den med de ældre Runer skrevne Indskrift, nemlig
i dennes Begyndelse /: sagwmogmenipadhoaR —. Derimod,
hvor Formelen forekommer i a og d, i den med de yngre
Runer skrevne Indskrift, efter förste Gang, staar pat först i
Sætningen, adskilt fra det spörgende Pronomen:
patsakum%-narthuaR — ab—6; patsakumtualftahuar — dl]
pat-sakumpritauntahuariR — dZ.
Det viser sig her at være en fast Regel, at "det" (pat,
med ældre Runer pad) forekommer, medens dets Stilling skifter.
Derimod i sahumukminiuaim — ei findes "det" slet ikke,
og denne Mangel bliver uforklaret, naar vi ikke ser os videre
om. Men naar vi nu i e 2 og e 3 læser uilinispat, saa vil
vi finde det indlysende, at Mangelen af pat i e 1 staar i
Forbindelse med, at pat fölger i e 2 og e 3. pat i e 2 og
e 3 maa altsaa logisk vise tilbage til den med uaim i e 1
begyndende Spörgesætning. Hermed er Burgs Forklaring af
uilin is pat uforenelig, og vi maa söge en Forklaring af
disse Ord, ved hvilken pat kan vise tilbage til den ved uaim
indledede Sætning og betegne den Fortælling, hvis Indhold
i det foregaaende er antydet (medens det efter Burg skal
betegne den i det foregaaende brugte ChifFreskrift). En
saadan Forklaring har jeg allerede i Aarböger f. nord. Oldk.
1870 S. 193 antydet, men siden med urette opgivet. Jeg
har for flere Aar siden igjen optaget den.
Jeg forklarer nu uilin is pat som ensbetydende med
oldisl. viltå ér pat "vil I det?" "Vil I" heder i Gotl. Hist.
Kap. 4 wilin ir, i senere Svensk viljen ir (senere i). Den
sædvanlige Endelse i Verbernes 2den Person Flertal er i
Gammelsvensk -in. Om denne Endelse skal jeg tale mere i
det fölgende.
For 2den Persons Pronomen i Nomin. Flertal har Garn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
