Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Bugge: uilinispat.
Islenzk fornk vædi 27 begynder:
Vilifr per nokkucf Jdy&a mer \ um eina lilla hricf:
hversu hann Magnus Jonsson \ ginnti væna vif.
Den færöske Ragnars táttur af Sjurdar kvædi begynder:
ViljicF tær nu lytfa,
metan eg sigi frå,
kongur rψur firi Upplondum.
Og paa tilsvarende Maade begynder mange andre af
Middelalderens Ballader.
Ligesom uilin is J>at logisk slutter sig til det nærmest
forudgaaende, saaledes kan i norrön Digtning et lignende
Udtryk slutte sig til det forudgaaende. Hyndl. 34, 36, 39:
Mart segjum pér
ok munum fleira,
vprumk at viti (jeg formoder viti-f) sva,
villtu enn lengra?
Her gaar segjum forud, som paa Rök-Stenen sakum; villtu
uden Tilföielse af en Infinitiv eller af en a/-Sætning har
fyldig Betydning som uilin paa Rök-Stenen, og villtu
gjentages som uilin.
Efter det foregaaende tror jeg, at man om Burgs
Tolkning af uilin is pat maa sige med hans eget Udtryk: villin
es pat. Men ikke desmindre maa jeg anerkjende denne
Tolkning som skarpsindig og vækkende.
IL
Herefter skal jeg nærmere omtale den norske Indskrift,
som har es "I".
Runestenen, som nu er i Stavangers Museum, stod
tidligere ved Elven Pigga ikke langt fra Gaarden Sele i Bore
Sogn, Klepp Præstegjeld paa Jæderen. Lige i Nærheden af
Stenens oprindelige Plads er der stort Laksefiske paa Seles
Grund ved Figgas Udlob. En Sammenligning af den nu
temmelig slidte Indskrift paa Stenen med mange ældre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
