Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
Kålund: Anmälan.
sagaer bereres, og optrin fra Landnáinabék og senere tider
frem-drages. Billederne, som skyldes Collingwood, er dels lyse, livlige
(undertiden næsten for livlige) farvetryk, dels zinkœtsede tegninger,
som ved deres matgrå tone ikke undgår en vis ensformighed. Med
hensyn til naturtroskaben kan man måske göre den almindelige
bemærkning, at landskaberne får en noget raere alpin karakter —
med stejle fjældtoppe, brätte skrænter —, end der i almindelighed
tilkommer den isländske natur; ligeledes synes snepletterne —
måske som felge af en særlig kelig sommer — at vœre temlig
rigelig anbragte. Selvfelgelig kan det også have sine
vanskelig-heder at forlige de kunstneriske fordringer med valget af det
ståndpunkt, som vilde give det bedste overblik över den enkelte
historiske gård, pläds, egn o. s. v. Der er dog utvivlsomt gennem
disse illustrationer givet et nyt bidrag til en anskuelig forestilling
om isländske sagalokaliteter • og herved banet en vej, som fortjœner
opmærksombed. Som vellykkede gengivelser af almeninteressante
steder kan frembœves Geirshölmr i Hvalfjord, Egil Skallagrimssons
hovedgård Borg, Helgafeil og flere lokaliteter på det med særlig
forkærlighed behandlede Êorsnes, lokaliteter i Laxardalr og
Hvamms-sveit m. fi.*).
Teksten slutter sig i det hele beldig til afbildningens, som
en om natursans vidnende landskabsskildring, eller fremhævende
momenter af stedets historiske betydning. Forff. tager jœvnlig
anledning til at jœvnf0re isländske stedsnavne med tilsvarende
engelske former, og om navne (og ord) overferte fra keltisk gives
lejlighedsvis oplysning a).
Forff. angiver i indledningeu, at de ikke agter at sœtte
ar-kæologisk-topografiske problemer under debat og vil såge at undgå
omtvistede œmner. Det vilde selvffalgelig også være ubilligt i en
bog som denne at forlange historisk-filologisk fagkundskab. Dog
kunde forff., selv som dilettanter på dette område, uden
vanske-lighed gennem let tilgængelige kilder have orienteret sig bedre end
sket er og ved nogen agtpågivenhed have undgået en del mindre
heldige fejltagelser. Af sådanne unöjagtigheder skal i det felgende
nogle anföres i en rœkkefolge, der stemmer med værkets plan
(stoffets fordeling i 12 efter topografien ordnede afsnit).
’) Til sammenligning med dette forseg på en illustration af de
isländske sagaers skueplads kan fremhæves, hvad kaptajn D. Bruun, på
grundlag af tegninger og fotografier, har offentliggjort gennem den danske
Turistförening og dansk Geografisk Tidsskrift (1897 ff.) samt i sin bog
"For-tidsminder og Nutidshjem paa Island", Kbh. 1897.
s) Af hvad forff. på dette område véd at meddele kan fremhæves
felgende navneforklaringer: Duffakr (Dubhthach) den sorte, Drafdritr
(Dreach-treithé) mager-ansigt, feilan (faelan) ulvehvalp, Melkorka (mel,
corcar) rosenhonning j til de isländske ord slaf ak (græs) og kraäak
(vrim-mel) opstilles som keltiske grundformer élamhac og creacht, *creaahdag.
Også Kollr og Sámr vil forff. afiede af keltisk. Til det under fyrilf i
Ox-forder-ordbogen anferte keltiske ’thyril’ gives en berigtigelse, hvorefter det
citerede ord i virkeligheden lyder thyvel eller thible.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
