Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kàlund: Anmälan.
389
I förete afsnit, hvor al tingsstad et på Êingvellir ret udf0rlig
behandles, ender foro", med at godkende den ene rette opfattelse,
at det ved tradition udpegede lovbjærg i lavasletten 0st for 0xará
er uægte, men ikke des mindre er billedstoffet væsentlig anlagt på
at fremhœve denne lokalitet, og i denne henseende förbereder
alle-rede bogens titelbillede (med en i 0vrigt vellykket udsigt fra dette
pnnkt över Êingvalla præstegård og 80); vœrre er det imidlertid,
at forff., bvor de selv skal udpege en pläds for lovbjærget vest
for 0xará, argumenterer ud fra, at den stenkrés på Almannagjás
0stskrœnt, som endnn ved begyndelsen af 18. årh. var bevaretÅ),
har været "lovrettens domring", da lovretten som bekendt i
fristatens tid havde sæde på sletterne nord(0st) for 0xará og senere
vel flyttedes vest for åen, men da fik pläds på selve åbredden
nnder skrænten; endvidere er "domring" her et meget uheldigt
udtryk, da lovretten f0rst efter fristatens undergång blev
döin-mende. Vigfusson, som forff. flere gange citerer, bar med hensyn
til lovbjærgsspörgsmålet i hovedsagen först af alle set rigtig, men
enkeltbederne i hans bevisforelse er ofte lese indfald, som ikke
fortjæner at fremdrages. På et i 0vrigt vellykket og meget
öply-sende, i teksten indtrykt fugleperspektiv af altingsstedet, gengivet
efter model, kunde man enske fjærnet en tilkomponeret krés-tomt
på sletterne nordfor åen og en vistnok höjst tvivlsom bodtomt på
en lavatange nord for pse^udo-lovbjærget.
Fra Haukadalr i Arness syssel gives afbildning {desværre
ikke fotografi) af en til kirkedörsringen herende bronzeplade med
indskrift i fraktur; tegningen må vœre unöjagtig, da indskriftens
gengivelse er sproglig (og reelt) umulig a).
Når forff. ved omtalen af Odd i sætter dette stedsnavn i
förbindelse med "Edda", slutter de sig til en opfattelse, som neppe
har fremtiden for sig.
S. 26 vil forff i et nedarvet slægthad se grunden til
fjend-skabet mellem den lovkyndige Mprdr og Njals sagas beröm te helt
Gunnarr Hámundarson, men uh el di g vis forveksles Gunnars
mod-ständer Mprdr Valgardsson med en helt forskellig månd Mprdr
gigja. Höjst besynderlig nævnes 2 gange (s. 28 og s. 30) en hulvej
på Gunnars gård Hlidarendi la.
Den til omtalen af J0keldalen J>6risdalr knyttede gisning, at
Grettis sagas og lignende kilders halvjætter skulde vœre rester af
isländsk urbefolkning, må stå for vedkommende forf:s egen
reg-ning; hvad der anf0res om at dalen lige til dr. J>. Thoroddsens
bes0g for nogle år siden var helt forglemt, er mindre nöjagtigt.
Under Borg i Myra syssel öfres uheldigvis et billede til
"Kjar-tans grav" med tilh0rende runesten, hvis indskrift laeses HIAE(!)
’) Artallet 1742 (s. 14) er vel en trykfejl for 1724.
a) Værkets næste afbildning er det fordums bispesæde Skalholt. Forff.
oplyser — desværre uden gengivelse —, at en tegning af domkirken (og
bi-speg&rden?) fra år 1772 befinder sig i British museum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
