Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Storm: Nekrolog.
HVTLAR(!) HALUR KIARTAN OLAFSSON, inedens der står
"Hier hviler Halur (o: Hallur) Hranason", og der tilfojes den
be-synderlige oplysning, at det er Islands eneste runesten, medens
man dog har över 30 sadanne indskrifter udgivne.
Hvor megen keltisk påvirkning man end yil soge hos
oldti-dens Islændere — dampbade (som s. 79 antaget) har de sandelig
ikke behovet at lære der, da s&danne var vel kendte i Skandinavien.
Ang&ende Helgafell gives der den forbavsende oplysning (s.
95), at Gudrun Osviversdatter her ’grundede et kloster, som
ud-viklede sig til et berömt dobbeltsamfnnd af mnnke og nonner’;
Helgafeil kloster var i virkeligheden et 1184 fra Flatey hertil
överfart (sml. s. 105) augustiner-munkekloster; Gudrun skal pa H.
have henlevet sine siste dage som eneboerske — andre "nonner"
kendes ikke her.
Nogen udtalelse af prof. Möbius i Kormaks saga angående
lokaliteterne Valastactir og Muli (sml. s. 144) har jeg ikke kunnet
finde.
I arkæologiske udgravninger — der helst burde vœre
forbe-holdt sagkyndige — har forff. også forsogt sig. Ved Helgafell
kirkegard har de undersegt Gudruns foregivne grav, der skal have
været overhvælvet med sten, men desværre er beskrivelsen af dette
murvœrk (så vel her som i Arbok fornl. fél. 1898) kun lidet
fyl-destgörende. Ved Öxl på Sn^öfellsnes mener de at have fundet
det i Landnámabok omtalte Asmundarleidi og her at kunne
på-vise rester af en höjlægning i skib.
Om end ovenstående udsættelser formentlig ikke har kunnet
förbigås i en anmældelse, bererer de, som tidligere antydet, på en
vis made ikke det centrale i bogen, og trods disse pletter vif den
kunne anbefales sagalæsere som en behagelig udfyldning til
kommentarer af anden art.
Köbenhavn, juni 1899. Kr. Kålund.
† Oluf Rygh.
Professor Kygh blev allerede som Student af sine Samtidige
betegnet som et utvivlsomt Professoremne, og i den Tid af 36
Aar, han beklædt et Lærerembede ved det norske Universitet, har
han udrettet og grundlagt saa meget og paa saa månge Omraader,
at han i läng Tid vil savnes og vanskelig kan erstattes.
Oluf Eygh var födt 5 Sept. 1833 i Vœrdalen paa den
historiske Grund, Stiklestad, hvor hans Fader Lensmand og
Storthings-mand Peder Strand Rygh († 1868) dengang boede. Han blev
Student 1850 med Udmærkelse fra Trondhjems Kathedralskole og tog
filologisk Examen (ligeledes med Udmærkelse) i 1856. Det sagdes
ARKIV VÖ» NORPI8K VILOLOAI XVI, KT FÖLJD XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
