Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
82 Kristensen: Anmälan.
form, som endog i samme kapittel har børn ved siden af sig, og
som vist i det hele kun er en skrivefejl. Endelig bør nævnes den
underlige inkonsekvens i brugen af e og t i on. endelser, som ikke
kan skyldes bestræbelser for at gengive den oldnorske vokalharmoni,
da man ved siden af hinanden finder gtdlinn, hrésinn, fcélinn og
gullner, dimde (s. 98); e synes at være det normale (medens ti er
gennemgående for te og o i endelser), m en i findes hist og her nden
nogen regel. Et enkelt sted synes den ukorrekte skrivemåde at
have medført en nrigtig opfattelse. På s. 70 sættes n. gro af * groda
som aflydsform af samme ord som nt. Jer ede, men den korrekte
skrivem&de grö vilde vist have advaret forff. mod denne forklaring (se
for øvrigt Noreen, Sv. etym. s. 32, hvor grö anses for den
oprindelige form). Da der findes så mange unöjagtigheter, tör jeg ikke
påstå, at alt hvad jeg har opfattet som trykfejl virkelig er det, og
det var derfor, jeg kan turde ndtale det som en formodning.
At de norske forfatteres opgivelser om dansk ikke altid er helt
korrekte, kan ikke undre en. Jeg skal give nogle rettelser til
disse opgivelser, som jeg håber vil være til nytte for brugerne af
bogen. Den s. 6 omtalte "papirtilværelse" frister en del af de
nævnte ord (hin, intet, ti) også i dansk, så forskellen mellem dansk
og dansk-norsk på dette punkt ikke bliver så stor. Ordet grov (s.
45 1. 5 f. n.) har i dansk diftong (og kort å-lyd); også pinsel,
skånsel (s. 49) høres i dansk med kort vokal, medens i dansk udtalen
græsk og latinsk (s. 50 1. 1) kan anses for aldeles fast. Dansk
fodse (s. 51 1. 5) har langt o og stumt d, og i delte, lånte, lyste,
hørte (s. 53 ned.) kender jeg kun udtalen med lang vokal. S. 55
kender jeg kun Vivbånd (iw), f&dvterk (forældet), løsgjort v. s. af
løsgjort (skævsyn og nærtagende mindes jeg kun som skriftord, så
deres udtale beror på, hvorledes man læser); endvidere har dansk
trtiskab il. 7 f. n.) og tirsdag (1. 5 f. n.). S. 103 har skrivemåden
med e i flertal forledet til den opfattelse, at da. tæer, kløer var
tostavelseformer, men de udtales som nær og mør, og den gamle
skrivemåde tæær angiver blot lang æ-\yå. S. 151 er bov, plov, skav,
hov med lang å-lyd ikke danske former; dansk har her diftong.
S. 157 1. 4 f. n. vil jeg ikke kendes vid frygt og kyst med y-lyd
(men nok andre på st, som lystre, dyster, tyst). S. 162 fødsd har
ø, ikke 6 i dansk. S. 167 blik udtales med e i dansk så vel som
i norsk. Alle de på s. 176 nævnte ord på -de har aks. 1 i dansk.
Udtalen med d i lagde, sagde9 mord (S. 188) er "knotende" (selv
i denne udtale er g forøvrigt ikke eksplosiv) den naturlige udtale
er lä, säj morr, ligeledes er d stumt i ådsel, bidsel, fodse, tidsel (s.
215), jeg kender det kun som hørligt i vadsæk (formelt sammensat)
og det i dagligsproget aldrig brugte stedse; også i spodsk (s. 216)
er d alm. stumt. Det danske grante (s. 282) skal jeg ikke ndtale
mig om, da jeg aldrig mindes at have hørt eller set dette ord.
Undertiden kunde man ønske, at lidt mere havde været
medtaget til oplysning. Dette gælder f. eks. i höj grad det interessante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
