Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Kristensen: Aíun&lan.
vokalen er vist en art erstatning for tabet af stemme i
konsonanten. En bestyrkelse i denne opfattelse ser jeg i den
omstændighed, at i de nörrejyske mål, hvor bb og gg bevarer
stemme-tone (i form af 8 el. v og g) er vokalen kan forlænget foran
rr > rh’), medens omvendt mål med overgang ddz> d (ustemt)
har tvelyaning (sønderjysk og fynsk: paj de} klåjt) eller forlængelse
(sæll. päde, kl åd) af foreg, selvlyd i modsætning til rigsspr. Men
herved bliver denne forlængelse afgjort skilt fra åte, sjæte, der må
være af en helt anden art. Her har vi bevaret lang selvlyd foran
gem ina t, som i så mange danske mål, hvor geminaten står i
stavelseskel; ifr. Filol. samf. oversigt 1890—91 s. 214.
Fork låringen af sanddru s. 75 tror jeg er urigtig; ordet
udgår efter min mening fra (ikke ono. driúgr el. *drúgr men) oldda.
dryghær og skyldes sællanask dialekt. Selv om ædru er et andet
ora, må grunaformen her dog også være drýghær; sammenlignes
kan endnu ublu af blýghær, ru muligvis af on. Arm/r, gru, gruelig
svarende til jysk gryw, ældre jy. grywélig (Thomas a Kempis).
At jy. stjon (s. 109—110), som for øvrigt er indskrænket til
et meget lille dialektområde, kan skyldes gammel u-omlyd, er
sandt, men det kunde dog også være w-brydning; jeg er ikke helt
overbevist om rigtigheden af den s. 122 mom. 2 fræm såtte
forklaring af disse forhold. Dærimod kan lø og sø, som er langt mere
udbredte og kendes allerede fra Fl. bylov, efter min mening ikke
forklares ud fra Iggdo, sggSo, da g foran en guttural, så vidt vi kan
dömme, måtte give o, ikke ø. Desværre kan ieg ikke mod den af
Lyngby, Thorsen og forff. fræmstillede forklaring opstille nogen
mere rimelig.
Da. hoved skal i gl. da. "egentlig" hedde havuth, men den
faktiske form er houæth, som skal stamme fra dat. hofthæ (s. 112
—13). Det er muligt, men som bekendt findes ved siden af on.
hg f ud også haufod9 og denne form er gennemgående i de andre
germanske sprog. Trods oldgotl. ha/up (Noreen Aschw. gr. §.
68, 74) er jeg endnu ikke overbevist om, at vi her har med
t#-om-lyd at göre.
Om da. rask er = on. rgskr (s. 115) kan være en del
tvivlsomt. Ordet findes mig bekendt ikke i den ældste danske
litteratur, så den mulighed står åben, at det kan være lån fra
nedertysk. Kluge sætter (Etym. wb.) ty. rasch i forb. m. nord. hraär
og eng. ra$h. Bægge dele kan ikke være rigtige, og muligvis er
bægge urigtige. Eng. rash er nok lån fra norsk rgskr (sål. Skeat),
og oplyser altså intet. HraSr på den anden side kan ikke være
beslægtet i lige linje med rgskr. Betydningen af rask er jo også
forskellig fra rgskr, men stemmer mea betydn. i tysk. Ono. rgskr
betyder mandvoksen, dygtig (Fr.) og kan ikke skilles fra JRgskua
’) Da rr på jysk også bliver udlydende i værre, större, følger disse ord
samme regel som tör osv. Sml. til hele spørgsmålet også Dania III s. 107
{päde:päde) og Jespersen: Fonetik s. 844, 474, 615.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
