- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjuttonde Bandet. Ny följd. Trettonde Bandet. 1901 /
228

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228 Finnur Jónsson: Odin og Tor.

visende er det i et og samme åndedræt at tale om
"Edda-erne", næsten som om det var ligegyldigt, hvilken der mentes.

Hvad sagaerne angår, er de bedste og fleste af dem
noget ældre end Snorres Edda, nemlig fra den sidste halvdel
af det 12. årh. og tiden omkring 1200. Rent udvortes set
kan de altså omtrent stilles ved siden af Snorres værk, og
man skulde i og for sig kunne antage, at de som kilder stod
på et lignende trin. Imidlertid har man villet gore
gældende, at disse sagaer er langt mere folkelige, og at der i
dem findes et langt mere tro billede af de gamle folkelige
trosforestillinger. Men en sådan almindelig tale kan ikke
tages for gode varer. For det første er det en bekendt sag,
at sagaerne ikke altid, eller måske i de færreste tilfælde, er
overleverede i deres ældste, sande skikkelse; de er ofte
omarbejdede og interpolerede, og det følger af sig selv, at der
må tages hensyn hertil. Navnlig er det de norske kongesagaer,
der i tidens løb er blevne stærkt bearbejdede og
interpolerede, og det er her i flere tilfælde let at godtgöre, at de
senere udvidelser og tillæg ikke beror på almindelige folkelige
traditioner, den senere bearbejder har optaget, men ene og
alene på dennes egne fantasterier og selvlavede
udsmykninger. Jeg har i en lille afhandling i Arbók hins isl.
forn-leifafjelags 1898 belyst dette ved et særdeles talende
eksempel. Den slags senere tillæg er jo ganske værdiløse, og dog
ser man dem endogså i de nyeste mytologiske værker
benyttede som kilder.

Det er klart, at der her må udøves en skarp og
årvågen kritik; der må skælnes mellem ældre og yngre
bestanddele ; og ikke det alene, men der må skælnes ikke mindre skarpt
mellem de sagaer, der er forfattede ved 1200, og dem, der
først er skrevne c. 100 år senere. Det er nemlig bevisligt,
at de gamle traditioner har tabt sig i en meget höj grad i
løbet af det 13. årh. Det er indlysende, at de yngre sagaer
ikke kan have den samme betydning som de ældre for den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1901/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free