Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnar Jónsson: Odin og Tor.
231
de forskellige digte og digtbrudstykker, der er samlede under
fællestitlen Håvamål, samt endelig Hárbarðsljóð; i Lokasenna
er han også en af de optrædende. Vi behøver ikke her at
gå i detaljer. Odin fremtræder her som den åndelig
overlegne, der besejrer både jætter og mennesker, har forskellige
elskov8æventyr, foretager rejser og giver folk gode råd og
livsvisdom. Af en særlig vigtighed er navnlig det første
digt i Hávamálsamlingen. Her er Odin netop så folkelig
som øn eke ligt; den livsvisdom, han her giver, tager sigte på
det menige folk; det er dette, digteren har for öje, og det
er dettes tarv og hele åndelige habitus, han tilbunds kender;
selv må han have været en af folkets egne mænd. Den
mest nærliggende slutning med hensyn til Odinsdyrkelsen er
den, at Odin må have været lige så "folkelig" som digteren
selv og det publikum, han henvender sig til.
Allevegne fremtræder Odin som hovedguden, som den
første både på den ene og på den anden måde.
I heltedigtene var der sjældnere lejlighed til at komme
ind på eller antyde Odinsdyrkelsen. Han antydes her som
krigens gud i forbindelse med ulve og ravne, som Valhals
og de faldnes gud og lign. Som runekyndig antydes Odin
i nogle dunkle hentydninger i Sigrdrífumál (i forhold til
runer sættes han også i et dunkelt afsnit af Hávamálsaml.,
men ikke som deres opfinder; runerne forudsættes snarest som
eksisterende för ham). En antydning i Atlakvida er af en
særlig betydning for spörsmålet. Her nævnes en "Odins
klippe el. sten" (Sigiys berg% hvorpå eller hvorved eder
forudsættes aflagte; dette er et træk, hvis ægte folkelige
karakter er umiskendelig; det er ingen enkelt digters påfund,
men vidner om en almindelig folketro.
I de prosaiske kilder, sagaerne, optræder nu Odin på
den selvsamme måde som ellers, og det er ikke sjælden, at
han optræder. Det vilde føre her for vidt at fremdrage og
behandle alle de enkelte steder. Af en særlig interesse er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
