- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjuttonde Bandet. Ny följd. Trettonde Bandet. 1901 /
240

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

Finnur Jónsson: Odin og Tor.

blomstret, netop havde benyttet Odinsnavnet, ligesom de
"lavere klasser" Torsnavnet. Men således er det ikke hverken
for det ene eller det andet navns vedkommende. Forklaringen
er utvivlsomt den. at man har anset Odins egenlige navn så

ophöjet cg »J helligt, ma» har „„fatte. detV en s&dan
ærefrygt, at man ikke har kannet bekvemme rig til at bruge

det som en del af navne, og denne følelse har været
almindelig. At man i et par enkelte isolerede tilfælde har gjort
det, er ikke et bevis herimod. Der er en anden
omstændighed, der kun kan forklares på denne måde og som altså
også støtter den her givne opfattelse. Det er skjaldenes
forhold til Odinsnavnet. De har åbenbart en sky for at bruge

navnet "Odin" i omAr^mger for mand; deti er I me£

mere påfaldende, som de ellers, så at sige daglig, brugte og

netop havde brug for Odinsnavnet; men de benytter så godt

«

som altid alle andre Odinsnavne end netop "Odin". Der
haves kun en eneste omskrivning, hvor Odinsnavnet findes
(undtagelser skal man jo altid have): malm-O’(finn i et digt

af islænderen Glúmr Geirason, forfattet efter 970, altså
hen-imod hedenskabets slutning.

Det her påpegede forhold kan således ikke indvirke på
det af mig antagne og forfægtede forhold mellem Tor og
Odin, så meget mindre, som stedsnavnene ikke kan støtte
den modsatte antagelse. Tværtimod.

Efter O. Ryghs fremstilling i P. A. Munchs Norröne
Gude- og Helte-Sagn (udg. af A. Kjær 1880) stiller
forholdet sig så, at der i Norge findes, så vidt jeg har kunnet se,
10 stedsnavne med Odinsnavnet i og 14 med Tors navn,
hvoraf dog 2—3 er usikre; disse steder ligger meget spredt
omkring i hele landet, og for bægge navnes vedkommende
lige spredt. Som man ser, er forholdet omtrent fuldstændig
det samme. Nogen overvægt for Torsdyrkelsen kan af disse
stedsnavne ikke på nogen måde udledes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1901/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free