- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjuttonde Bandet. Ny följd. Trettonde Bandet. 1901 /
241

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jönsson: Odin og Tor. 241

På Mand findes ingen stedsnavne med Odins navn, yderst

fä med Tors navn, ifølge Landnåma 3, hvoraf dog 2 hører

sådan sammen, at der i virkeligheden kun kan siges at være to;
ifølge Er. Kålunds Islands beskrivelse kommer der to til;
disse isolerede stedsnavne vidner kun om individuel
Tors-dyrkelse, men afgiver ingen beviser for dennes enerådende

almindelighed eller overvægt

I Sverrig findes Odins navn såvelsom Tors navn ofte i
stedsnavne. Jfr Lundgren: Språkliga intyg om hednisk
gudatro i Sverge (1878).

Der er et område, hvor vi ved forste öjekast ikke
væn-tede at finde Tors navn, nemlig på runestene. Som bekendt
findes på tre danske runestene ønsket: "Tor vie [disse] runer",
(Glavendrup-stenen, Sönder-Kirkeby-stenen), "Tor vie dette
gravsted" (Virring-stenen). Efter Snorres lære i
Ynglingasaga skulde man snarest tro, at det måtte være Odin, der
særlig sattes i forbindelse med runer. Men vi ved ikke, hvor
gammel den antagelse er, at Odin er en runemester. Men
en anden betragtning er her afgörende. Yi har set, at Tor
hovedsagelig fremstilles som menneskehedens beskytter og
for-svarer mod jætter og utysker. Det er åbenbart som sådan,
at han påkaldes som beskytter for gravhöjen, der
indesluttede den man havde haft kær, og dens ukrænkelighed mod ydre

overlast. Om der står: Tor vie gravhöjen el. runerne,
kommer i virkeligheden ganske ud på et På samme måde
er det hammertegn at betragte, der undertiden findes anbragt
på gravstene.

Hvad der endelig i fremmede kilder findes om
Nordboernes gudedyrkelse, strider, i hvert fald hvad Norge angår,

ikke mi det ovenfoi Omstillede.

I en gammel angelsaksisk versificeret prædiken hedder
det efter omtalen af Jupiter: "han hed Tor blandt nogle
folk; ham elskede de danske mænd mest el. i höj grad";
ordet kan betyde bægge dele. At slutte heraf, at Tor* hos de

OUT FOB HOKDI8K FILOLOGI XVII, KT VÖLJD XIII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1901/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free