- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
7

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bugge: F listad-I ndskriften.

7

Akkusativ af et Mandsnavn, som i historisk nordisk Form
vilde hede i Nomin. * Lande. Dette Mandsnavn forekommer
sandsynlig paa Törvikstenen A i Hardanger skrevet lada’),
se Norg. Indskr. I 280—282. Et tilsvarende navn Lando,
Lanto forekommer i Tyskland i 8de og 9de Aarhundred. At
n ikke er skrevet foran t, har mange Sidestykker, af hvilke
jeg nævner Asmut paa Sölvesborg-Stenen.

Formen fortjener Opmærksomhed derved, at den

ender paa (nasalt a), medens -aw-Stammerne i det ældste
nordiske Runesprog i Akkusativ Ental, ligesaavel som i Dativ
og Genetiv, maa have hav t Endelsen -an. I historisk
Nordisk har -an-Stammerne i Akkusativ Ental Endelsen -a med
unasaleret a. Kun efter Yokal ved Hiatus er -a bevaret i
Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, saaledes som jeg
i min Afhandling om Rök-Stenen og Fonnaas-Spænden S. 40
har bemærket: hrua paa Kirkebö-Stenen fra Færoerne, d. e.
Hróa-y aa = oldisl. áa af åi ’Oldefader’ ved Siden af af a = oldisl.
af a paa Frerslev-Stenen i Sjælland; Infin. knua ’knuge’ og
fluq, sandsynlig = oldisl. flóa, af Subst. flóiy ved Siden af kuta
= oldisl. Gota paa Rok-Stenen. Noreen, Altschwed. Gramm.
§. 128, 1 har formodet, at Stavelsen -a i disse Ord har hav t
stærk Bitone, og at Nasalen derfor her har holdt sig længere.

I Akkusativ af en Hunkjönsstamme paa -n- er -n efter
u endnu bevaret i en Indskrift med den kortere Rækkes
Runer. Nemlig paa Skee-Stenen fra Bohus-Len, hvis Indskrift
jeg henforer til 2den Halvdel af 8de Aarhundred (c. 775—
800). I denne læser jeg uyiír fAÍþi ft inun (f> gjengives
her ved a)7 og jeg forstaar inun som Akkus. af et
Kvindenavn; jfr. Norg. Indskr. I 377. Modsætningen mellem
paa Flistad-Stenen og inun paa Skee-Stenen er vel saaledes
at forklare, at inun havde kort förste Stavelse. Dette
stemmer overens med hvad Kock fortræffelig har udviklet (Arkiv

*) At forstaa lada her som förste Sammensætningsled er mindre rimligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free