Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
Am. B. Larsen: Anmälan. 85
av hosföiet adjektiv, er dette det stærkere betonede — naturligvis
ikke ubetinget, men når forbindelsen i sin helhet har lidet eftertryk;
"han har i en række år været ordforer i herredsstyret" har större tryk
på år end på række, men indsættes det enstydige mangt år, så rar
mange det. Jeg må herav slutte, at sprogfölelsen i det förste tilfælde
endnu opiatter genitivens repræsentant som konstrueret, som
kvalitetsbestemmelse, og i det andet tilfælde mange; de har " bestem
mel-sesbetoning" (Svahn). Dermed undgår man også den betænkelige
antagelse: "Paa halvveien er stanset udtryk som: meget uld, lidet
frugt, med adjektivet i intetkjön trods substantivets fælleskjön".
Jeg har også med skoleborn gjort den erfaring, at föleisen av at
det sidste led, "artsbetegnelsen", er konstrueret av mængdesan
gi-velsen, er overmåde let vakt.
Hvad grunden er til, at forf. sammesteds forklarer "at tri
bu-tionen’s" oprindelse i nordisk som væsensforskjellig fra den i tysk,
siger de intet om, og den ligger ingenlunde klart for dagen.
§ 40,7 (s. 51,14 ff.). Det er anmelderen ganske ubekjendt,
hvilke fakta eller hvilke overveielser der foranlediger, at
forbindelserne Kristiania universitet, Kjobenhavns universitet, Molde lærde
skole henföres under definitiv genitiv.
§ 42 (s. 52). Sammen med udenlands, udenbys, inden borde
horer måske ogsaa oven vande, som tidligere (side 30) nævnes bl.
bevarede dativer; o/an styrer jo ellers sjelden gen. og aldrig dat.
Hvad er hoit, lavt vande? rört(e) vande?
§ 50 (s. 59). Det kan ingenlunde ansees for et korrekt
udsagn, at målsangivelser i vort folkesprog likesom i oldnorsk altid
står i flertal, skjönt det nok slår ind med ekspl. alner. Måske
belyses hele fænomenet i nogen grad av forholdet ’med etpar
herhen-hörende ord i dele av Sætersdalen og Yesttelemarken. Medens
andre ords ubest, flertalsform lydhistorisk henviser på oldn. -ar,
-tr, har der dag, fjorång (fjerding) og ali (alen) flertalsformer, der
må komme av -a og -i, altsaa er almindeliggjort akkusativ, hvilken
ved hunkjönsordet ali er lånt fra hankjönsordene; målets akkus.
ved talord kan således antages, måske i et större geografisk
område, at have været bevaret forskjellig fra nom. pl., sålænge indtil
apokope indtrådte (mil står i pi. tildels uböieti de nævnte bygdemål,
og fjorång i nogle av dem), og derved sammenslutning påfulgte
med intetkjönsordene til én analogi.
§ 52 (s. 61,2a) siges, at den foranstillede artikel den "altid er
forblevet fremmed for islandsk". Dette står i meget stærk (måske
tilsigtet?) motsigelse til P. Passy "De nordica lingua" § 93:
"Yo-cabulum hinn, quatenus articulns definitus erat, obsoleuit,
demon-8trativusque sä semper in eius locum i ta subit: sä göäi maSur
(ille) bonus homo". Dersom talen var om det nyislandske li
tera-tursprog, vilde det være let at skille trætten; der trænges intet
grundigt studium af det for at opdage, at bægge har uret, når de
bruger de negative uttryk. Men bægge parter sigter naturligvis
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
