Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Am. B. Larsen: Anmälan.
dybere. Det vilde forekomme anmelderen interessant at erfare,
hvem der da har ret, og det må dog kunne bringes på det rene.
§ 64,i (s. 89,ti). Både i rigsmålet og i dialekterne, formentlig
alle, tindes der komparativer, som anvendes om den höieste grad
ved sammenligning mellem to. Det er de adjektiviske
komparativer der er dannede av stedsadverbier, såsom: den ydre dör, den
övre skuffe, den sondre gård.
§ 69, c (s. 107). Uböiet adjektivisk prædikatsord (og objekts-
prædikat sord) ved subj. av flertal utbreder sig tilsyneladende stærkt
i nutiden. Denne udbredelse har væsentlig sin oprindelse fra
Bergens by og sådanne steder på vestlandet, som henter normen for
sit talesprog derfra; Bergenske forfattere i Bergen, f. eks. i tidsskr.
"Naturen", gjennemförer, som det synes, i flertal den uböiede form
1 prædik, bruk. Denne egenskab ved det bergenske må vistnok
være påvirkning fra tydsk, idet de fleste bygdemål der, endog
temmelig nær byen, ikke alene passer på prædikative entals- og
flertalsformer, men ogsaa i regelen gjör forskjel på deres han- og
hun-kjönsformer i bægge tal. De nordenfjeldske distrikter, hvor de
fleste arter af utlydende e apokoperes, stötter naturligvis Bergen i
dets tendens; men netop fordi bortfaldet av -e her er et större
fænomen, som man under skolegangen må lære at kiende som
pro-vincialisme, optræder disse egne med mindre selvtillid i den
henseende.
§ 74 (side 116,20 ff.) De sydöstlige dialekters dår, dor som
2 pers. pl. pron. i avhængighetsform stammer visselig ikke fra
ykkr, men fra middelnorsk pydder1) o: py är av yär. Anmelderen
kan ikke dele den opfattelse, at vulgærformen dere er en uorganisk
utvidelse af dette (dår eller) dö(r); der findes ikke tilstrækkelig
beröring med hende til netop at efterligne det. Det er utvilsomt
en snbtraktionsdannelse av Deres som höflighedsform til enkelt
person; når det ogsaa brukes som 2. pers. pi., låner det denne
funktion fra I} eder, eders, som havde bægge. Når man går ud fra
Deres ~ hendes, så er der grund til at lave dere ~ hende.
Det er utvilsomt, at bygdemålenes (og tildels dagligtalens) 2
p. pl. nom. de eller di har store fortrin for dere. Men så falder
aet igjen sammen med 3 pers. pl. nom. (skrevet) de, (uttalt) di.
Yed dette pronomen vilde man således altid blive belemret med
den vanskelighet, at utsagnet blev dobbelttydigt. Byernes talesprog
har således to konkurrerende nom.-former, der bægge lider av store
svagheter; vort folkesprog har to konkurrerende dat.-akk.-former,
der har den feil, at de er like stærke (dualis- og
pluralis-for-men), medens de oblikve kasus av dual. har megen utsigt til at
beseire alle nominativer. Det er således lange utsigter med at
komme i orden i hullet efter I, eder, eders.
’) F. eks. i dipl. fra Oslo 1424. Nærbeslægtede dokumenter skriver
også medder = meðr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
