- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
87

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Am. B. Larsen: Anm&lan.

87

§ 75 b (s. 117 nederst). "Denne brag af "den" (tilbagevisende

om en bestemt person) "er fremmed for vort folkesprog". Det er
ofte en meget tvilsom sag at tale i negative uttryk om hvad der
findes i vort folkesprog. Likeså lidet som dansknorsken skyr at
anvende denne ved sådan tilbagevisning, likeså lidet skyes det,
ial-fald i visse östnorske bygdemål, at anvende den dertil; i solörsk
kunde den aldeles korrekt anbringes i alle de § 75 b anfört© ekspl.
ira ældre tid, undtagen "forend den" hvor den måtte være ubetonet,
samt, naturligvis, ved genitiverne, eftersom ordet i dialekten ikke
har nogen genitiv.

§ 76 c (s. 119 nederst og folg.). "Medens dette pat" (neml.

som forelöbigt objekt, når bisætning eller inf. folger) "i oldnorsk
udhæver, anvendes i ældre dansk "det" ofte rent pleonastisk".
Formentlig var dette pleonastiske det alligevel betonet. Selv i sådanne
östnorsko dialekter, hvor konjunktionen at ikke findes (det skulde
da være i specielle fra dansk-norsken lånte fraser), men erstattes
af det, er dette den betonede form av ordet, det "påpegende
pronomen".

§ 77 (s. 120 f.). smlgn. § 17 (s. 23 f.). Vaklingen mellem

navneform og gjenstandsform av 3 pers. pron. er i talesproget
meget större, end det kan sees av fremstillingen. I östlandsk
dagligtale forekommer den i en parenthes svagt antydede bruk av dem
til subjekt yderst almindelig; omvendt findes ikke formerne ham
og dem i de fleste av byerne i Kristiansands stift, likesom heller
ikke i bygdemålene deromkring; for hunkjön kan derimod særskilt

cas. obl. findes, især vulgært.

Forekomsten av forbindelser som "Vi sprogmænds", "I
bönders" i norsk er mig ubekjendt.

§ 78,5 (side 123,»—i). "Genitiv" (av selv) "er erstattet af "egen"
(ogsaa i folkesproget)". I dele av Trondhjems stift (f. eks. Selbu)
er adj. egen lidet brukt (måske findes det i hunkjön); ellers brukes

s jol s min etc.

§ 81,i (s. 125 f.) Når dansk-norsken alene bruker nogen som
flertalsform, ialfald i dagligtale, skyldes det vistnok den utstrakte
bruk i östnorske bygdemål av flertalsformen nån, non, nåa, der
fbrmodl. historisk er at betragte som et sent ntr. plur. på -10», -on,
-cn. Også i disse dialekter findes som i dansk en herfra
differentieret flertalsform, der mere er et ubestemt talord; men den er
langt mere begrænset i sin anvendelse end der (=» aliquot). Jeg
kan påvise den for næsten hele Hamars og dele av Trondhjems
stift; men det er sandsynligt, at nogenlunde tilsvarende forhold
findes andensteds i landet.

§ 83 (s. 133 ff.). Det synes ikke anmelderen heldigt, især i

denne bog, der væsentlig folger formlærens kategorier, at hans,
hendes og deres regnes for eiendomspronominer, men sin derimod
ikke, så at det må finde sig i at omtales i en parenthes der hvor
disses böining diskuteres (s. 139,17).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free