- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
89

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ám. B. Larsen: Anm&lan.

89

danner "conditionalis", og dette verbam praktisk taget omtr. ikke
har tider sammensatte med have, så dannes "det hypotetiske
pluskvamperfektum" altid av impf, av skulle (eller ville) + perf. inf. av
hoved verbet; også ved de andre modale hjælpverber er dannelser
av den art talrigst, både i dansk-norsk og i de fleste bygdemål.
Eiendommelig isoleret er derfor ha süt (havde skullet — skulde
have) i Sætersdalen og Telemarken.

§ 142, c (s. 230 1. 1 ff.). "Med hensyn til ordstillingen staar

den med "ti (for)" indledede sætning midt imellem hoved- og
bisætninger, idet verbet har samme plads som i de sidste (ti han er
syg — fordi han er syg) —". Da ti er ubetonet og ingen
ubetonede konjunktioner volder inversion, er der her ingen anden likhet
med bisætninger, end den der også er med hovedsætninger.

§ 154 (s. 252 1. 19 f. n.). Såvidt anmelderen kjender de norske

bygdemåls sætningsbygning, findes der i disse ingen
hensigtssæt-ninger med forat eller nogen anden særegen sætningsform til at
udtrykke det samme. De vendinger, jeg mest har hört anvendt i
bygdemål istedenfor hensigtssætninger, for så vidt de er i
sætnings-form, er så (at) med skulle eller kunne og far det (at) med de
samme hjælpeverber.

§ 155 (s. 253 1. 21 f. n.). Det ser ut til at forf. kun aner-

kjender fölgesœtning hörende til den ved i den grad at. For anm.
synes fölgesætning likeså nödvendig i han er tkke den mand, at,
i den tilstand, at o. fl.j også den tid, at kan have folgesætning.
Forf. må formodentlig regne dem for substantiviske attributer; men
de hörer jo til et adjektivisk ord.

§ 157 (s. 259,3). Når årsagskonjunktionen da lidet brukes i
talesproget, så er det fordi den aldeles ikke forekommer i de
östnorske bygdemål, men vel i de vestlige; skillet ligger ikke langt
fra SkiensQordens forlængelseslinje.

§ 161 ,t (265,ai f. n.). Enda eller endå er i folkesproget langt

mere utbredt som adv. (= alligevel) end som konj. Når byfolk
bruker det i betydn. endskjönt, tager det sig for en stor del av
landsfolket ut som når man anvender alligevel til konjunktion.

§ 171 , e (s. 288,16 f. n.). Fra Telemarken og Valders og fra

Vestlandet viser trykte sprogpröver den samme inversion som den
der i oldn. forekommer tilsyneladende umotiveret "ved skildring
af en rask udvikling af begivenhederne". Ved efterspörgsel har jeg
erfaret, at den ikke forekommer i samtale, men kun i fortælling,
og særlig hos professionelle fortællere; men da disse på f&
undtagelser nær er folk som er overmåde lidet literært påvirkede,
betviler jeg ikke, at sagen forholder sig rigtig, og at manéren, med
den givne begrænsning, er folkelig overlevering. Landsmåls- og
dialektforfatteren Per Sivle anvender denne inversion også ved
begyndelsen av nyt avsnit, hvilket efter de mig tilgjængelige
eksempler fra andre ikke synes rigtigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free