- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
90

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

Am. B. Larsen: Anmälan.

§ 187 (s. 307 1. 17). Foranledningen til at de östnorske
bygdemål i mange tilfælde (eksemplet tak burt det er ikke rigtig godt)
kan sætte også et ubetonet pronominalt objekt efter adverbiet, er
den, at verberne danner en mængde uægte sammensætninger med
adv. og præpositioner, sammenholdt ved tostavelsestonelag. Når
en præposition i sådanne tilfælde styrer et ubetonet pronomen, står
den naturligvis mellem verbet og styrelsen (du vei f om det). Dels
overforelse herfra og dels aksentgruppens enhet volder, at den
omtalte ordstilling griber om sig til adv. og adverbiale præpositioner,
men gjennemfört er den ingenlunde.

§ 189 c (s. 314 1. 17 f. n.). "Det er mig meget om at gjöre".

I vestlig norsk uttales om med eftertryk, i östnorsk, som i
bygdemålene der, uten. Ti i de östlandske bygdemål mangler
ingenlunde tilfÖielse av infinitiven gjore, heller ikke er der alm. gåt over
til personlig uttryksmåte, hvilken ialfald har en anden betydning.

§ 189 d (s. 315, 1. 15 f. n.). Som man kan skjönne av Ivar

Aasens forsigtige bemærkninger om derutav, derimot og lignende,
er det ikke stort bevendt med forekomsten av disse
sammensætninger i vore bygdemål. De er til skriftlig bruk og til
gjengivelse av det skrevne. Men der findes alligevel folkelige
sammensætninger med der i overfort betydning, navnlig dermed — men
ikke i skriftsprogets anvendelse derav.

§ 190 (s. 317 1. 10). "Foran hovedsætninger kan aldrig de

bisætninger staa, som indeholder en fölge af denne, sætninger med
"saa at" og "uden at"." Man bör aldrig sige "aldrig", ikke engang
om sætninger med så at. Med uten at går det lettere, f. eks. uten
at der kommer klage fra motparten, vil det ikke lobe av.

§ 193 (s. 322 1. 11 f. n.). Det er rimeligvis noget forhastet,

når der siges, at præpositioner, der styrer substantiviske bisætninger,
er betonede. Idetmindste efter min uttale kan betoningen forsvinde
ved ganske små forandringer i det anförte eksempel: jeg ser ikke

noget galt i, at du skriver til ham; tænker på, at du burde; gik ut

fra, at du vilde.

§ 194 (s. 324,15). Forklaringen "ud af = væk fra" er så
let-livet, at sprogmænd ikke gjerne burde give nogen av den 6lags.

§ 194 (s. 326, 1. 12 f. n.). "Oldn. fyri(r), jyr har i dansk

spaltet sig i fore, /or, fór". Ff. har formodi. gode grunde for at
henföre den danske præp. for til oldn. fyrir, ikke til fyrr, hvilket
ialfald adv. fór nedstammer fra. Men præp. fyrir er idetmindste
spaltet i to i dansk, og parallelt dermed er der også i norsk
folkesprog i "de fleste, måske alle bygdemål", siger Ross, to former,
én betonet, tostavelses, mest av temporal og lokal betydning, og
én ubetonet på én stavelse. Den forste gjör det i folkesproget
fuldstændig överflödigt at anvende fyrr som præposition; aet er derfor
ikke eksempler på egtl. norsk sprogbruk, når ikke alene byfodte
målstrævere, men også landsraålsforfattere der er fodt og opdragne

i fjeldbygden, skriver sådant som fyrr 1350, fyrr Englandsferdi;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free