Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Am. B. Larsen: Anmälan.
91
det er kan et usedvanlig kort og derfor håndgribeligt eksempel p&
den sandhet, at når man griber pennen, så kpmmer det sprog frem,
hvori man har lært at læse.
S. 328, 1. 19. Det er adskillig overdrevet, når det her an-
föres, at præp. i kan "i enkelte forbindelser" brukes alene, hvor
det svarer til oldn. i med akkus. Ved enkelte verber kan man
regne denne sprogbruk for endnu levende: tage noget i hånden, i
munden, tage nogen i sit hus; sætte noget i skapet, i bokhylden, i
vinduet; allerede bare disse kan utstyres med så forskjellige
objekter, med eiendomspronomina, med likefrem og mere överfört
betydning, at de åbner utsigt til adskillige muligheter.
§ 199,2 (s. 346, 1. 2 ff.). Jeg kan ikke anse det for korrekt
at sige, at forskjellen mellem betonede og ubetonede præpositioner
i östnorsk er forsvunden. Det er de betonede præpositioner der
likesom adverbierne sammen med verbet (selv om det er en
ensta-velsesform) danner aksentgrupper med tostavelsestonelag (slö tü
bror sin), medens de ubetonede enten ingen forbindelse danner (ta(k)’
i bordet; talk)’ i det) eller de danner med enstavelsesverber grupper
med enstavelse8tonelag (sjå’-ppå, også sjå’ på). Når en
præposition er tveformet (f. eks. på Oplandet tü), så er det altid den
lydstærkere form, som brukes i grupper med tostavelsestonelag.
Syntaktiske skrifter er ikke bekjendte for at være let og
behagelig læsning; heller ikke det foreliggende værk står höit i den
henseende. Det fordrer ofte stor iver og udholdenhet at f& klaret
ufc, hvad meningen er, navnlig fordi der sættes benvisende ord så
langt efter det de henviser på, at man vanskelig kan have nogen
klar erindring om dette. Så omsorgslöst med hensyn til læseren s
interesser, at det rettest må regnes for en inkurie, er navnlig 6.
307 1. 6—1 f. n.; der Btår nemlig: 1) hovedregel og punktum.
2) "Undtagelse findes ved —" og punktum. 3) "Desuden altid
hvor —" efter hovedregelen.
Dernæst vanskeliggjöres ikke sjelden forståelsen derved, at ting
er behandlet i sådan kortbet, at læserens forkundskaber ikke
strækker til. Jeg har foran gjort opmærksom på etpar tilfælde hvor jeg
er kommen til kort med mine, og dette finder jeg sagtens nok
beklageligt for min egen del, men jeg synes heller ikke at forf.
er rene for skyld. Av slike hemmelighedsfulde utsagn skal jeg
endnu nævne s. 62 1. 16 f. n. "udtryk som: henimod de tredive",
idet sådanne uttrvk der omtales som substantiver med foranstillet
bestemt artikel aen.
Jeg finder også adskillige syntaktiske unöiagtigheter i forf.’s
eget sprog. S. 53 1. 10 f. n.: "blandt ordene udlydende paa ä" er
meget osedvanligt; ord udlydende på pleier man at sige, ordene på
likeså; men både bestemt substantivform og appositionelt (parti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
