- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
92

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

Ernst Å. Kock: Anmälan.

ti vt) particip efter det brukes ikke. Det minder om attryk som
eksemplet daghen j hwilkcen side 61,10.

vendingen berare sig med, som er et yndlingsuttryk i bogen,

beror på den tydske reciproke brak av reil. pron., som omtales s.

138, 1. 14 f. n. fra danske digtere, og det indsees ikke, at det

bliver noget bedre derved, at her ikke bægge substantiver gjöres
til subjekt. Tydsk er Vel også, ialfald ingen slags rigtig norsk,

et eksempel s. 290, 1. 16: "til denne kreds sluttede sig ogsaa
presten". Jeg finder heller ikke noget i § 83 om "det
adjektiviske refleksiv", som berettiger til at bruke dets i sådanne sætninger
som s. 290,ii: "at verbet ikke skal adskilles ira dets bestemmelser’1
og side 303,t: "prædikatsordet forholder sig med hensyn til dets
stilling til det enkle verbum —"; også disse må således regnes for
ubevidste, såvelsom usedvanlige. Mundtlig tör man vel tillade sig

at sige, som der står s. 277 1. 16—15 f. n.: "istedenfor at sige —

kan det hede", men i tryk tager det sig ikke godt nt.

Tryk fei I er på ingen måde sjeldne, især i de oldnorske citater,

f. eks. s. 112: hatt blåss Heimdallr og side 166 vor jord um

skppud og leit å békkina ek så. De fleste er dog uskadelige.

Noget forvirret kan man jo blive ved s. 186 1. 20
"perfektum" for pluskvamperfektum og side 320,ta f. n.
"mellemsætningen efter — en eftersætning" istedenfor inde i. Og når det
s. 128, 1. 6 fortælles, at annarr kan have svag böining i oldnorsk,
så kan jo let en begynder tænke sig, att dette er én av den nyeste
tids sproghistoriske opdagelser, tiltrods for at det strider mod
ordbog og grammatik.

Efter det som her er sagt, hvortil meget i lignende retning
kunde tilföies, synes bogen, og navnlig dens senere dele, at være
bleven til med vel stort hastværk. Den fortjente at være
omhyggeligere utfort. Ti for den der har ævne til at veie og prove dens
uttalelser, er det en lærerig bog. Anmelderen kan i det hele om
dette værk slutte sig til Marius Kristensens dom om dets for-

gjænger i Ark. ny række XIII s. 93.

Arendal, 7:de januar 1901.

Amund B. Larsen*

Gustaf Neckel, über die altgermanischen relativsåtøe. Berlinf
Mayer & Mutter, 1900. 96 s. 8:0. Mk. 2,60.

Förf. utgår från de enklaste förknippningar af anaforiskt
pronomen, nomen och verb, framhåller parallellismen mellan nominala
uttryck och relativsatser (got. sa ubiltojis och sa ubü tawida o. s. v.)
samt söker att steg för steg följa de olika relativa förbindelsernas
uppkomst. Arbetet är, åtmistone i denna del, väsentligen af språkfiloso-

AIUCIY FÖB NOBDI8K FILOLOGI XVIJI, NT FÖLJD XIV,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free