Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Kålund: Anmälan. 188
ste forbillede; i höj ere grad end Upsala-katalogen indeholder dog
denne også nyere islandsk litteratar, hvad der af praktiske hensyn
utvivlsomt er at foretrække. G. har med sit fortjænstfulde arbejde
"Fornnorsk-isländsk litteratur i Sverige" I, 1897, hvis afslutning
forhåbentlig fremtiden vil bringe, på bedste måde forberedt sig til
den litterærhistoriske side af opgaven. Katalogen indeholder også
helt igennem en omhyggelig redegörelse for håndskrifternes
proveniens, ligeledes synes de bibliografiske oplysninger og selve
håndskrifternes biblioteksmæssige beskrivelse upåklagelige; derimod har
öjensynlig den sproglig-filologiske side af sagen og særlig
ny-island-ske rorhold ligget G. fjærnere, hvorved adskillig usikkerhed i
læsningen af de indforte citater er indlöben, og i denne henseende havde
det været önskeligt, om forf. havde benyttet Jon Sigurdssons
ovenfor omtalte håndskrevne beskrivelse, som i mange tilfælde vilde
kunne have vejledet.
Katalogen tæller ifolge de vedíbjede löbenumre 293 numre,
indenfor hvilke pergament-håndskrifterne opföres med særlig
nummerering. Af disse tæller biblioteket (lovhåndskrifter og
fragmenter iberegnede) 12 folianter, 36 kvarter, 10 oktaver, blandt hvilke
findes membraner af stor betydning indenfor næsten alle afdelinger
af sagalitteraturen. Af kongesagaerne kan således mindes om flere
vigtige håndskrifter af Olavssagaerne, blandt Islændingesagaerne om
Heidarviga saga, til sagnhistorien hörer Þidreks saga, endvidere må
nævnes bispesagaer, helgensagaer, romantiske sagaer og som et af
de vigtigste sprogmonumenter homiliebogen. Enkelte af disse
skind-boger indvandrede allerede i middelalderen fra Norge; ved midten
af 17. årh. förte Sveriges sejrvindinger den danske stormand J.
Seefeldts bibliotek til Sverige, og også den skånske krig bragte
kuriöst nok norröne håndskrifter til Sverige, nemlig gennem en i
Norge interneret svensk krigsfange (Sparfwenfelt). For hele sidste
halvdel af 17. årh. var det dog navnlig de i det svenske
Antiqvi-tets-kollegium arbejdende Islændere, som bevirkede
håndskrift-forö-gelsen, og særlig er det den af Jon Bggertsson på Island 1682
foretagne indsamling, som har givet den Stockholmske samling sit
præg. Medens samlingens fleste skindböger har betydning, gælder
dette selvfolgelig i langt ringere grad om papirs håndskrifterne,
og særlig må her fradrages den störste del af de talrige af
antikvitetskollegiets arbejdere udförte afskrifter.
De bemærkninger, som beskrivelsen af de enkelte håndskrifter
kan give anledning til, skal jeg tillade mig i nummerorden at
an-fore. Det förste i katalogen forekommende nummer er den bekendte
"Bergsbók", som foruden nogle digte indeholder Olavssagaerne og
ifolge katalogen tæller 209 blade. Jon Sigurdsson opgiver
bladtallet til 210 og gengiver i afskrift et efter bl. 121 indskudt blad
(beg. "Mörgum mönnum þickir fr§3iw) indeholdende genealogier
over Önund tréfóts og Audun skökuls slægt1) — hvor er dette
’) sml. íslendinga sögur I, Kbh. 1848, s. 158, 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
