- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
197

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197 Björn Olsen: Strøbem. til skjaldedigte.

menhængen mellem bægge steder. Der kan ikke være den
fjærneste tvivl om, at udtrykket gala und randir i Håvamål
hentyder til den samme skik, som Taeitus omtaler i ordene:
"affectatur præcipue asperitas soni et fraetum murmur
ob-jectis ad os scutis, quo plenior et gravior vox repercussu
intumescat", samt at Håvamål giver os nöglen til forståelsen
af Taeitus, når denne siger: "futuræque pugnæ fortunam ipso
cantu augurantur; terrent enim trepidantve prout sonuit
aeies", idet Håvamål oplyser, at det bebudede sejr, når
krigerne under skjoldsangen mente at høre Valfaders røst
blandet med deres egne stemmer. I øvrigt tror jeg ikke, at det
af Taeitus overleverede latiniserede navn på skjoldsangen,
barditus, bör afledes af barði, "skjold". Dette ord kan ikke
en gang betragtes som sikkert, da det kun forekommer i
SnE:s navneremser (SnE. I, 572), og er i hvert fald næppe
gammelt og sikkert ikke fællesgermansk i denne betydning.
Af Håvamål sammenlignet med Taeitus synes det med
sikkerhed at fremgå, at skjoldsangen, Germanernes krigsråb, var
rettet til krigsguden Odin, samt at indholdet var en
påkaldelse af denne gud, ligesom Grækernes krigsråb bestod i en
påkaldelse af krigsguden Enyalios (Ares) eller Paian (Apollo).
Ligesom Grækernes krigssang fik navnet Paian, fordi den
henvendtes til guden (fy, fy Ttatfjov! — se Preller, Griechische
mythologie, 2. aufl. s. 188, Schömann, Griech. alterttimer, 3.
aufl., II. b. s. 262), således er det ikke usandsynligt, at
barditus er afledet af et af Odins navne. Denne kaldes jo både
for Hár-Barftr og Lang-Barfrr formedelst sit grå, lange skæg,
og jeg formoder, at man også har kaldt ham Barcfr, "den
skæggede", uden nærmere bestemmelse. Jeg tror altså, at
barditus bör afledes af Odinsnavnet *Barfrr. For denne
afledning taler også fortællingen om Tor i Fms. III s. 302—
303, hvor det hedder, at guden, da den fjendtlige flåde
nærmede sig, "peytti skeggraustinßMogk (Germanische
mythologie i Pauls Grundriss der germ. philol. 2. udg. § 6G) over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free