- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
198

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198 Björn Olsen: Strøbem. til skjaldedigte.

sætter barditus ved "bartruf" og synes at aflede ordet af bar S,
"skæg". Denne derivation fjærner sig ikke meget fra den af
mig antagne.

Hvis Svb. Egilsson har ret i, at randóps vættir i J>6rdr
Kolbeinsson’s vers i Hitd. (Kh. 1847 s. 59) betegner
Val-kyrjerne, turde randóp, "skjoldråb", være at opfatte som
betegnelse for skjoldsangen.

Den ældste betydning af verbet blota og substantivet
blót er vistnok — ikke "ofre" "ofring", men, således som det
fremgår af gotisk — "tilbede", "påkalde" (en gud), "tilbedelse",
"påkaldelse" (af en gud). Skjaldblot} "skjoldtilbedelse",
"skjoldpåkaldelse", vilde da være en korrekt betegnelse for
skjoldsangen, og et verbum *skjaldblóta vilde betyde "at tilbede
eller påkalde i skjoldsang". Af dette *skjaldblota er
skjald-blætr i vort vers en regelret afledning (jfr tækr, drægr etc.),
og det betyder, "den som tilbedes eller påkaldes i
skjoldsang".

Man har været i forlegenhed med ordene sævar beins
("søknoklens", stenens) i den sidste del af verset, og F. J. ser
sig nødt til at antage, at de "har udgjort en del af en
omskrivning, hvis øvrige led fandtes i den tabte vershalvdeP.
Dette er dog, således som han også selv indrömmer, en mislig
udvej. De synes ganske naturlig at kunne henføres til
pnd-urdts. Dis sævar beins er en regelret omskrivning for
jættekvinde, og som sådan betegnes jo Skadi i den første del af
verset (ved járnviftja). Yed betegnelsen pndurdis alene, uden
nogen nærmere bestemmelse, vilde Eyvindr have stillet Skad!
på lige fod med de rigtige gudinder, hvilket rimeligvis er
forekommet ham formasteligt. Han har derfor tilfojet
bestem-melsesordet sævar-beins. Men samtidig har han ved det
foran dis stillede gndur villet adskille denne jættekvinde fra
alle andre. "Stenens skigudinde", d. v. s. den i stenen boende
skigudinde, synes at være en særdeles passende betegnelse
for Skadi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free