- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
200

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200 Björn Olsen: Strøbem. til skjaldedigte.

ElskaS hefur sú arma taus
aulann pann fyrir longu".

På bægge steder er formen taus (med au) sikret ved
enderim, hvilket stemmer med det nyere sprog. Fra min
barndom husker jeg følgende i Hunavatnssyssel på Nordlandet
digtede visa:

Beitta ljåi blankar á.
Bregäa náir tausum,
pegar knáir engjum á
oHlir slá í Hnausum.

*



Ordet bruges endnu i folkesproget (navnlig i udråb som
ólukku tausin), som oftest i en noget nedsættende betydning.
Man har, sikkert med urette, sat det i forbindelse med de
italienske ord toso, "dreng", tosa, "pige", som er af romansk
oprindelse. Det nordiske ord måtte da være et låneord, hvilket
ikke er sandsynligt. Læsemåderne "tøs" "tés" repræsenterer
sikkert ordets norsk-islandske form taus, hvilket støttes ved
Fagrskinnas læsemåde "kovs". Om brugen af ø og 6 for au
se f. eks. Isl. handskriften Nr. 645, 4:o utg. af L. Larsson,
s. XLVIII og Wiséns udg. af den stockholmske Hom. s. VlH.

Kendingen pursa taus-byrr er en fuldstændig
regelret omskrivning for "sind" ("jættetøsens vind"). Kun er det
en lille smule påfaldende, at skjalden bruger
sammensætningen taus-byrr i stedet for tamar byrr. Men det vilde
jo ikke være utænkeligt, at ordet taus i det gamle sprog har
været et intetkönsord (ligesom f. eks. man, sprund, vif), som
så senere i de nordiske sprog er gået over til det naturlige
kön (jfr. d. viv, fælleskön, med isl. víf, t. weib, intetkön)
samt at der bör skrives tauss. Det bör fremhæves, at taus,
i følge ordets betydning i alle de nordiske sprog, synes at
høre til de mere vulgære eller lave udtryk for begrebet
"kvinde"; men i denne henseende stemmer det godt med pursa,
da purs også er en temmelig lav betegnelse; ved forbindelsen
af disse to ord får kendingen pursa tau(s?) byrr en ejen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free