Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201 Björn Olsen: Strøbem. til skjaldedigte.
dommelig dæmpet hånlig farve, som stemmer godt med
versets anledning og tone.
I det sidste halvvers antager F. J. følgende
ordforbindelse: es ver dum selja per, valjarðar veljandi, lyngva mens
látr, pats minn faðir åtti lengi, men han kan ikke give nogen
tilfredsstillende fortolkning af kendingen valjarðar veljandi
"armens vælger", som er ufuldstændig med hensyn til
bestem-melsesordet. Jeg vover at antage, at ordet lyngvi oprindelig
har haft betydningen "en (lyng-)orm eller snog", skönt jeg
ellers ikke kan påvise det i denne betydning i den gamle
litteratur. Det optræder der kun som egennavn, dels for
sø-konger, dels for den ø, hvor Fenrisulven blev lænket. Det
sidste vedkommer os ikke her. Men Lyngvi synes at være
fuldstændig analogt og ensbetydende med mandsnavnet Ormr.
Når man ser hen til snogekendingerne lyngáll, lyngfiskr, synes
det ikke urimeligt, at man også har kunnet betegne snogen
ved det af lyng afledede lyngvi (jfr. góinn af *gó, móinn af
mór). Hvis lyngva her er genit. sg. (eller plur.?) af lyngvi i
denne betydning, bliver lyngva låtr en regelret kending for
"guld" (in casu "guldring"), og samtidig frigöres ordet mens,
som da i forbindelse med valjar&ar udgör den af
sammenhængen krævede kending for "armring". "Armens men" synes
at være en særdeles passende ringkending. Kendingen
val-jarðar mens veljandi indeholder åbenbart en hentydning til
den begivenhed, der gav anledning til verset, og ulmer af
bitter hån ligesom kendingen for kongens "sind" i første
halvvers.
IV.
fórsdrápa 1. vers.
Eilífr Gotfrúnarson.
Dette vers er behandlet af F. J. i hans afhandling om
|>órsdrápa i Oversigt over Det kgl. Ysk. Selskabs forhdl. 1900
s. 375—6. Jeg er i det hele enig med ham i konstruktionen
af teksten. Det første hal v vers lyder i hans udgave således:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
