- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
204

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204 Björn Olsen: Strøbem. til skjaldedigte.

Seinn pykkir mér sókndjarfr Bar Ms arfi sunnan (langr es
konungs morginn; Uf es sorg at lyda pengil), hvatki es dvelr heidis
gatna hyrtælanda sedan. Nu hefk vætt i dag dróttins. Bfå’k hans
i Selju.

Interessant er sunnan. Skjalden venter sin forløser fra
syd, naturligvis fordi han tænker sig, at de himmelske
boliger må søges et steds mod syd. Hermed kan sammenlignes
Eilifs vers i Sn. E. L s. 446 (<Setbergs kvefta sitja sunnr at
Urftar brunni osv.).

Tanken i ordsproget: "Kongens morgen trækker længe
ud" er ganske simpelt: Kongen sover længe om morgenen —
— hvilket har til følge, at de, der søger ham til denne tid
af dagen, må vente længe — et betegnende udtryk for
skjaldens utålmodige længsel efter forløsning, hvis humoristiske
tone på en ejendommelig måde fremhæves ved det indskudte,
af dyb og alvorlig følelse prægede udbrud: at lyfta þengil
Uf es sorg.

Det sidste halvvers, eller rettere kendingen deri, er
behandlet af Konr. Gislason i Nj. II s. 86. Han mener, at
Flat’s læsemåde "göthuao: götva, måske er den rigtige, og
forklarer den som gen. plur. af et med det almindelige gata
ensbetydende og beslægtet ord ggt, f., som ellers ikke kan
påvises. Denne tolkning er dog, som det synes, mere dristig
end Svb. Egilssons fortræffelige gisning gatna, som er et slags
kompromis mellem bægge de overleverede læsemåder. Efter
at gatna var forvansket til det grafisk næsten identiske gatua,
måtte forvanskningen uundgålig gå videre på samme bane
til det omlydte ggtua.

VI.

Eyrb. 40. k. B. Hitd. 21. k.

Björn (Breitfvikingakappi eller Hitdælakappi?).

I min afhandling om versene i Kormaks saga har jeg
behandlet de i denne sagas vers forekommende gentagelser
eller variationer over det samme æmne, og påpeget, at disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free