- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
209

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209 Björn Olsen: Strøbem. til skjaldedigte.

Hvis Mgrn blot kunde fungere som hovedord i en
kvinde-^kending, vilde halvverset nu ordne sig som af sig selv p&
følgende måde:

Hlunns prøngvar segja peygi pat barn humra brautar
-vita * mar nar" kunna heiti síns fgðwr.

Men jeg tror ikke Mgrn kan bruges på denne måde, og
foreslår derfor at skrive niarnar for marnar. Som bekendt
er m og ni næsten ikke at skille ad i håndskrifterne; niarnar
er synkoperet genitiv af det i kvindekendinger almindelige
gudindenavn Njgrun (Njgrn?) — jf. Skgglar (ældre Skaglar)
af Skggul. I øvrigt holder jeg mig til den ovenfor opstillede
orden; humra braut er havet, humra brautar viti guld,
guldets Njgrun kvinden. Yed den til barn fojede genitiv (h.^b.
~ v. ~ Njarnar) fremhæves humoristisk den sikkre afstamning
på mødrene i modsætning til den usikre på fædrene side.
Kendingen hlunns prøngvar, de som (ved at trække deres skib
ud i eller op fra vandet) udøver tryk på rullestokken, d. v. s.
(sø-)mænd, er vel sjælden, men synes at være ganske
naturlig og overensstemmende med den i SnE. I s. 332 givne regel:
mann skal kenna vift verk sin. Kendingen prøngvir hlunns
er en ligeså passende omskrivning for en sømand, som f. eks.
kumla brjótr for en hyrde1).

Den vidtgående forvanskning i Eyrb. stammer åbenbart
fra den mundtlige overlevering. Et overleveringsmedium, som
til dels havde glemt halvversets ordlyd, men tydelig
erindrede meningen, har søgt at bøde på det manglende ved til-

*) Korm. s. k. 7 (sagaens 22. vers, Möbius’s udg. s. 15, jfr. 118 og 191 a).
Jeg tror ikke Svb. Egilsson har ret, når han (og efter ham Möbius) på dette
sted tager kuml i betydningen "tumulus sepulcralis" og oversætter kumla
bfjótr ved "effractor tumulorum,,; en kending af denne betydning er altfor
höjtravende og passer slet ikke til Narfil, således som han skildres i sagaen;
kuml har her sikkert samme betydning, som det endnu har i nyislandsk,
nemlig: Ben (til vinterforråd) opstablet og med græstorv overdækket
hø-masse", og kumla brjótr er en passende kending for en mand, der har den
forretning at fodre kreaturene. Den samme mand kaldes jo også i samme
vers for frenju fæ dir.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free