- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
223

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holst: Mnt. omlydsforhold.

223

nöttelæ Suso. 104.

nytelighet Suso 4. Bibl. 2 Ms. 36. 1.
isl. nýta, nytja, v., nýtr, adj., nyt, f. Sch. L. nutten,
v. — nut(te), m. — nutte, adj. Dähn. nütten, v. — nütt,
subst — Beuter nätt, adj.

Ordet maa regnes som nord., og den korte vokal, som
findes overalt i dansk, træffes ogsaa i mange af de isl.
forbindelser (s. Fritzner).

röwds Suso 130, ryffwilse Kemp. 185.
Ordet er vistnok nord. (s. Fr. hryggja, v. og Soderwall
ryghUse) og har intet at gjöre med det mnt. ruwe, der
derimod gjenfindes i det nuv. ruelse, som maa gaa tilbage paa
en ikke omlydt form.

stycke, Brandt 81, 12 (1393), Kbh. Dipl. II, 27, 1397.
Suso 3. Rkr. 590.

isl. stykki, n. Sch. L. stucke. Dähn. stükk.
Det isl. ord bruges ikke paa samme maade som det
danske, i betydningen "punkt", i diplomer (s. Fritzner). Denne
anvendelse skriver sig fra mnt., ligesom ogsaa den hyppige
8krivemaade med u (s. Sch. L.), men formen er nordisk.

9.

Slutning.

Efter denne gjennemgaaelse er det klart, at der i dansk
ved slutningen af det 15. aarh. forefandtes en række mnt.
ord, der ialfald undertiden kunde optræde med omlyd.
Hvorfra skrev sig nu denne omlyd? At antage med
Schager-ström1), at den var af mht. oprindelse, derimod synes flere
grunde at tale. For det forste har omlyden ikke den mht.
form, men den nt. (f. ex. dansk föýitœ — nt. vögen, mht.
wiegen), hvor omlyden har udviklet sig forskjellig i nt. og ht.
Dertil kommer, at de nord. nationers forbindelse med
mht.-talende folk paa den tid, vi behandler, var saa ubetydelig, at

’) Sv. l&nord etc., p. 16.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free