- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
224

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

Holst: Mnt. omlydsforhold. 224

en direkte mht. indflydelse, saa konsekvent gjennemfört, om
end paa et begrænset felt, ikke godt var mulig.

Forklaringen maa derfor söges i selve mnt., og til en
nærmere belysning af sagen vil vi saa först kaste et blik paa
omlydsforholdene i de övrige dele af Nordtyskland, udenfor
mnt.s gebet. I gl. östfris. findes saaledes omlyd af o og u
udviklet1), medens i mnl. forholdet er noget uklart, da omlydte
og ikke omlydte former der bruges iflæng2). Denne vaklen
beror dog sandsynligvis paa dialektiske forskjelligheder, at
dömme efter forholdene i de levende ni. dialekter. Disse
deler sig nemlig i to hovedgrupper efter omlyden, som kun
optræder i de östlige egne, — hvor nt. er herskende ved siden
af frisisk.3)

Allerede det her anförte gjör det ikke usandsynligt, at
omlyden var fuldt udviklet ogsaa i mnt., og vore laaneord
taler heller ikke derimod. Tvertimod, de viser, at omlydens
optræden i nt. endog maa gaa temmelig langt tilbage i tiden.
At angive en nöiere tidsgrænse er dog her vanskeligt, paa
grund af det sparsomme materiale fra den ældste tid. Men
selv dette opviser omlydte former ialfald fra c. 1300 {dröwœs,
ulykkæ hos Harp.), og noget fór den tid maa fölgelig
omlyden ogsaa have vist sig i mnt. En bestemt tidsangivelse er
det dog, som sagt, vanskeligt at fremsætte, ialfald paa basis
af de danske laaneord, og navnlig angaaende forholdet
mellem den mht. og den mnt. omlyd (om den mnt. er samtidig
med, eller endog, som nogle har paastaaet, ældre end den
mht.) er det umuligt ud fra vort materiale at udtale sig.

Der er altsaa al sandsynlighed for, at omlyden var fuldt
udviklet i mnt., længe lör den opnaæde at blive regelmæssig
udtrykt i skrift. I den henseende stod nedertyskerne tilbage
for sine sydligere naboer. Dette kan dog ikke vække
forundring, naar hensyn tages til den store forskjel i litterær ud-

*) v. Helten, Altostfr. Gr., p. 35—99. 2) P. Gr. F, 822 og Franck. Mnl.
Gr., p. 84—36. 3) Jellinghaus, Die ni. Volksmundarten, 1892, p. 53.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free