- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
225

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holst: Mnt. omlydsforhold.

225

vikling mellem Nord- og Sydtyskland i middelalderen. At
udtrykke konsekvent i skrift saa forholdsvis fine lydnuancer
som omlyd faldt nedertyskerne besværligt, saa meget mere,
som heller ikke deres lidet udviklede poesi lagde noget baand
paa dem i den retning. Med rimene tog man det ikke saa
noie.

Exkurs.

Efteråt vi saaledes ved vor undersögelse er kommet til
det samme resultat angaaende omlyden, som andre för os har
naaet ad andre veie, og altsaa ser deres antagelse bekræftet,
vil vi til slutning ogsaa berore de omlydte vokalers udtale.
Vi vil nemlig opstille den formodning, om ikke maaske en
af grandene til den uklare betegnelse af den mnt. omlyd
kunde soges i tf- og y-lydens udtale paa nt. jordbund. — Det
almindelige tyske il klinger for nordboerne starkt w-agtigt, vel
paa grand af den udprægede labialisation1) (Sievers
"Rundung"). Dette ü er det mest udbredte i Nordtyskland,
medens det i mellem- og sydtyske dialekter ofte mister sin
runding og nærmer sig til i eller e2). — Hvad ö-lyden angaar,
saa finder man i Nordtyskland det aabne, sterkt rundede ö
saavel i lang som i kort stavelse3), medens i Syd- og
Mellemtyskland (tildels dog ogsaa i Nordtyskland) lyden ofte gaar
over til e4). Nu kan maaske denne forskjel mellem
nord-og sydtysk allerede have existeret paa mnt. tid, saa at
(ialfald paa mange steder) i Nordtyskland dette sterkt rundede
ö og ü ikke i den grad adskilte sig fra den ikke omlydte
vokal, at man altid fandt en særegen betegnelse derfor
nöd-vendig.

») s. Sievers, Phonetik4, p. 98. a) Vietor, Elem. d. Phon.8, p. 144 anm.
*) Sievers. p. 84 överst. 4) Vietor, p. 189. anm. 1.

Kristiania, i mai 1901.

Clara Holst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1902/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free