- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
287

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bertelsen: Anmälan.

287

tyrtypen og sagaen, at en prototyp for eventyret må have påvirket
fortællingen om Refr, således som denne fremtræder i G.-saga. —
Fjærnere fra sagaen står eventyrene om guldgåsen og
bejlerprøverne, som R. sætter i forbindelse med fortællingen om Refs
giftermål; kun en enkelt, siciliansk, eventyrform frembyder virkelig
overensstemmelse, endda kun i et enkelt led; det vilde her være
forsigtigere og rigtigere kun at anføre eventyrene som beviser for
Refssagas helt igennem eventyrlige karakter. Om denne sagaens
udvikling i eveptyrlig retning helt er foregået i tiden mellem Saxos
kildes og G.-sagas affattelse, er ikke ganske sikkert; Saxo tager af
sin kilde kun det, som han kan bruge til sin danske kongehistorie;
Refs besøg hos Rolv Krake og Ella kan han godt have kendt, men
med forsæt udeladt, da disse konger jo ikke kunde være samtidige
med Gotricus, Gorms søn; at Saxo ikke er bange for at tilskære
fortællingen efter sit tarv, viser han ved at gøre Gauti til norsk
konge, naturligvis fordi han har Gorm som Grautreks fader. Saxos
kilde kan altså godt have stået sagaen nærmere, end vi nu kan se.

Selvfølgelig fejler Saxo ved at knytte Refssaga til den danske
kong Gotricus; at derimod forfatteren af G.-saga ikke handler
vilkårligt ved at knytte Refssaga til den Gautrekr, som efter
Ynglingasaga (k. 34, ed. Jönsson) og Hrólfssaga (k. 1, ed. Detter) var
søn af Gauti, det fremgår både af Háttalykill, hvis dette digt, som
Ranisch mener (IL), viser kendskab til Refssaga, og navnlig af
Hrólfssaga, hvis indledning nødvendig forudsætter Refssaga bekendt
(modsat Detter: Z. F. XXXV.).

Mere tvivlsomt er det, om forf. af G.-saga i sin fortælling om
Grauti har holdt sig til nogen virkelig, til Grauti’s navn knyttet
tradition. — Gauti kendes udenfor sagaen kun som navn i genealogien
Grauti-Gautrekr (se ovf.); sandsynligvis er det sagaens forf. selv, som
for dog at fortælle noget om sin helt har knyttet hans fødsel til
et eventyr af en meget udbredt type, om kongen, som kommer
til den afsides levende bonde og avler en søn med hans datter
(LXXVI ff.)

I en smuk undersøgelse (LXXXIII ff.) fører udg. Vikarssaga
og Víkarsbálkr, der kun findes i sagaens yngre redaktion og ikke
oprindelig kan have hørt til den, tilbage til deres oprindelige
skikkelse, før interpolatoren omarbejdede dem, og gør rede for den i
sagaen forekommende form af Vikarssagnet uden dog at gå
nærmere ind på dette sagns stilling blandt Starkadsagnene, som jo
navnlig Miillenhoff (D. A. V.) og Olrik (Sakse II) har behandlet.

Som helhed er udgiverens resultater angående sagaens
tilblivelse og kilder utvivlsomme; i enkelheder går han måske
undertiden for vidt i sin stræben efter at forklare alle de for sagaens
form af sagnene særlige træk, som f. ex. når han i Gautaþáttrs
fortælling om forældrenes selvofring ser en afbleget erindring
om den gamle skik at dræbe de svage og affældige i tilfælde af
hungersnød (LXXVIII f.); det er hverken nødvendigt eller rigtigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free