- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
307

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga. 307

284, hvor der tales om et anker, hvori der "hverken er stræng
eller nakmiði"; heraf fremgår det tydelig, at der til ét anker
hørte én hnakkmtåi-, sing, er derfor rigtigst.

Griss’ vers lyder således i Hfr.:

Nu þykkir mer nokkurr hér hafa gestir gjörfa,

nárnskord vera ordinn, gen^r ut kona þrútin,

lit ek á sumt um sveitir, þerrir sjáligr svarri,

8veimr medan ek var heiman; slaug þungliga, au gu.

Verset er ret gennemsigtigt og er et godt udtryk for Griss’
forbitrelse, efter at Halfred havde overnattet hos Kolfinna
i sæteren. Det findes i alle hdskrr. undt. 53. I den her
givne tekst lyder 1. 3 höjst mærkelig; "jeg ser på
(betragter) somme ting omkring i egnene" er tilvisse et skruet
udtryk. I 61 lyder linjen: lit ek hue svmt mm sæta (i de
øvrige hdskrr. mere el. mindre forvansket: um sættir Fl.,
hvar sumr man sætv 557, sumr f. svmt 54); dette er den
eneste rigtige form (dog bör der måske læses hvt): "jeg ser
nok, hvad somme ting (o: det her foregåede; sumt er en diskret
antydning af det for Griss smærtefulde) betyder". — I den
sidste halvdel er der kun ét ord, hvortil der er variant. For
pungliga har 61 fiandzliga, Fl. fiandliga, 54 fiandligazstr,
557 fiandligvzt- b ægge de sidste er umulige (slaug er fem. og
acc.) og viser kun afskriverlyst til superlativisme.
Fjand(z)-liga er mulig at foretrække; det lyder i Griss’ mund endnu
bitrere og harmfuldere; det har også K. Gfslason i Udvalg
s. 23 foretrukket.

Hvad nu Halfreds vers angår, er det kun de løse vers
— i alt 28 —, vi her vil beskæftige os med. De er alle
digtede i drotkvædet versemål og svarer i form så vel som
sprog til andre samtidige skjaldes vers. Der bör allevegne
skrives former som fyr (præp., f. eks. 1 3, 5 5 osv.’)), sta og
lign. En for lang linje findes 26: svå gæta menn til hennar,
men her bör der læses geta, "sligt formoder man om hende";

’) Verstallene angiver Halfreds lø9e vers efter udg. i Fornsögur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free