Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga. 309
konsekvensen af den yngre form og skriver, for at få helrim,
Kolfetmu{X). 3 2 hedder áföll drepi stáli; her mangler
fuldstændig rimstavelser i et vers, der ellers er ganske
regelmæssigt; der er således al grund til at antage en
forvanskning, så meget mere som FL har — ikke áföll men — afludll\
K. Gislason har i Nj. II, 229 not. rettet ordet til álfold} i
det han dog mener, at dlfgll også kunde komme i
betragtning, og dette har han optaget i Udvalg. Jeg foretrækker
ubetinget det sidste, ikke alene fordi det grafisk ligger
nærmere ved, hvad hdskrr. byder, men også og især fordi det
passer langt bedre som subjekt til et verbum som drepa; det
er naturligere at sige, at ’havströmningernes fald’ o: de
faldende, styrtende strömninger støder til skibet end at det er
’strömmenes jord’, der gör det.. 22 6 hedder hrævins fyr pvi
minna, altså halvrim; men 132 har her vinz, hvilket tyder
på et helt andet ord end vins. Men vi skal i det følgende
komme tilbage til dette vers. Endelig lyder 26 4: åfall tekit
varia] udtalen valla f. varla er langt yngre end Halfred, og
næppe ældre end det 14. årh.; også dette vers skal blive
behandlet i det følgende, da hdskrr. her frembyder vidt
forskellige læsemåder. Alt i alt må det siges, at helrimene er
rigtig iagttagne.
Endelig skal bemærkes, at når det 26 8 hedder aldan
med artiklen, er dette sikkert ikke oprindeligt, så meget
mindre som et dertil hørende adj., úrþvegin, står i forvejen.
Således vilde man knapt have udtrykt sig på prosa, endsige
på vers.
De løse vers kan deles i forskellige grupper. For det
første er der de vers, der handler om forholdet til Kolfinna
og Griss, fra forskellige tider; deriblandt nidvers om den
sidste. Det er versene 1—3, 15—25. Dernæst de vers, der
handler om forholdet til kong Olaf og den ny tro; de er i
det hele meget interessante; det er v. 4—11. Fordet tredje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
